AmagersHistorie_III

i i 3 Dragørboerne ikke saa mildt til, at disse Penge gik deres Dør forbi, og at de søgte at fortrædige Hollænderne i at komme til Fadet blandt andet ved at unddrage dem Underretning om Grundstødningerne og ved at slutte Indskrivningen af Bjerg­ ningsdeltagere, inden de var mødte. At der paa den anden Side ogsaa var Misundelse blandt Hollænderne, faar vi et Indtryk af gennem følgende Bemærkning, som Skriveren paa Dragør har tilføjet i Bjergningsbogen efterAfslutningen af Aaret 1750: Staa D ragør ved Herrens Hjælp, agt Ingens skæve Øye, Med det m is u n d te Brød vi osvil lade nøye. Inden Dragørboerne fik Magt og Myndighed til at ordne deres Sager, vedtage og faa Sanktion paa deres egne Ved­ tægter, stod de under Hollænderne, som de ikke maatte »ud­ trænge« fra Skibssjouene. De skulde svare Skatter til Hol­ lænderbyen og var underkastede dennes Love og Vedtægter i næsten alle Forhold. Dette avlede selvfølgelig Misnøje og Strid, som udviklede Dragørboerne til at staa paa egne Ben. Da de fik deres egne Vedtægter, fastsloges det snart, at kun Folk, som havde By e n s Re t t i gh e de r , maatte gaa til Skibs, og senere (1829) tilføjes der, at »Bønderkarle og Landfolk«, selv om de havde Byens Rettigheder, kun skulde have halv Mands­ part i Delingen mod de, der var søvante. Nu behøvede Dragør­ boerne ikke mere at lade sig nøje med »det misundte Brød«; nu havde de det for sig selv. Og ved Schoutjurisdiktionens Ophævelse blev de ogsaa i retslig Henseende uafhængige af Hollænderne, ligesom de allerede ved Kommunalordningen 1803 havde faaet deres egen selvstændige Skatteordning og ved Købet af Fælleden og Engene 1810 kunde faa græsset deres Køer og Heste og faa Ler til deres Huse uden at skulle spørge Schouten »om Forlov«. Erhvervslivet i Hollænderbyen, hele dens Produktionsfor­ hold, samlede sig med Tiden mere og mere om Jordbruget, Jordens Udnyttelse til Torveproduktion. Alle de sidestillede Indtægtskilder, som Byen før havde: Aaleflskeri, Hesteavl, Handel og Søfart, ebbede ud Tid efter anden. Men Jorden krævede alle Beboernes Kræfter og Flid, og de forøgede dens Ydeevne og derved deres økonomiske Udbytte af den. Hvil­ ken Betydning de ovennævnte Indtægtskilder har havt for s*