AmagersHistorie_III

132 løvrigt findes der kun enkelte Vedtægter om Byens For­ hold og Rettigheder udadtil, saaledes om Græsningen paa Fæl­ leden (176 1), om Saltholmsrettighederne (1765) sammen med de danske Byer cg en »Nyforening« med Dragør, om Skatte­ afgiften og andre Poster (1766), hvorved Kommunen sikrede sig betydelige økonomiske Fordele1). Kommunens Skatter var gennem det 16. og 17. Aarh. i For­ hold til Størrelsen baade af Jordareal og Hartkorn betydelig lavere end det danske Sogns. Allerede dens L andg i l de , som af Christiern d. 2. var sat til 300 Mark og derefter omsattes til 100 Daler, var kun en Tiendedel af, hvad Taarnby Sogn svarede. Men Afgiften var privilegeret og lod sig først for­ andre ved Landgildeskattens endelige Ophævelse 1718. Ogsaa T i e nd e y d e l s e n blev efterhaanden betydelig lavere i For­ hold til Jordarealet, idet Hollænderne drev en ikke ringe Del af det danske Sogns Jord, som de havde købt eller lejet, me­ dens Tienden stadig hvilede paa de Sognebeboere, der havde solgt eller pantsat Jorden, eller lejet den ud. Ved Slutningen af det 17. Aarh. svarede Hollændersognet kun ca. 550 Tdr. Byg i Konge-, Kirke- og Præstetiende. E x t r a s k a t t e n havde man tidlig faaet »fixeret« til et Mini­ mum, idet den kun skulde svares af 24 Gaarde, hvoraf de 4 endda regnedes under Dragør. Skønt Hollænderbyen bestod af nærmest 4 Gange saa mange Familier, fik den 1596 Kon­ gens Sanktion paa, at den kun skulde svare 40 Rdlr., medens Skatten ellers var 2 Rdlr. af hver Gaard. Husmændene svarede ingen Afgift til Staten, men Byen havde Ret til selv at kræve en Afgift af deres Huse. Endogsaa den Leje, Hollænderne svarede af Ladegaardsmarken, var meget lav. Den var oprinde­ lig af Christian d. 4. sat til 200 Rdlr., og dette Beløb blev staaende urokket i mere end 150 Aar. Kommunens Hartkorn, der oprindelig sattes efter Land­ gilden, blev følgelig ogsaa ret lavt ansat. Efter de 100 Daler blev det sat til 200 Tdr.; men dertil lagdes 40 Tdr. for Aale- fiskeriet, idet man havde Fornemmelsen af, at det var for lavt. Det svarede til en Fjerdedel af Taarnby Sogns Hartkorn, medens Kommunens Jord var omtrent en Trediedel af dette Sogns. Det samme Forhold gjorde sig gældende med Kommunens x) Bilag X V II, X V III og IX X .