AmagersHistorie_III

145 ho l l and s k e Ungdom svarede for det meste ret vel efter Præstens tyske Lærebog og viste Forstand. Den danske Ung­ dom gjorde ligeledes i Almindelighed skikkelig Rede efter Lære­ bog og Catechismus. Nogle udmærkede sig. Degneembedets I ndkoms t e r var, som det ses 1743, ca. 300 Slettedaler samt fri Bolig. Lønnen bestod mest i Kirke- offer, men som Skolemester havde han 1 Skili. dansk ugent­ lig af hvert Skolebarn. løvrigt betalte Byen til en Skoleholder eller »Hører« 50 Slettedaler, hvoraf denne skulde underholde sig selv; men han havde formodentlig frit Husly. Omkring 1800, da der i Stedet for Degnen kaldtes en Skole­ lærer og Kirkesanger, tillagdes der denne den saakaldte »Degne­ trave«, som svarede til en Trediedel af Præstetienden samt en Jordlod paa 9 Tdr. Land Og da Læreren 1835 tillige blev Or­ ganist, tillagdes ham derfor 2 Mark af hver Gaard og 1 Mark af hvert Hus aarligt. Senere ansattes en Førstelærer (1866 med 2475 Kr.) og en Andenlærer (med 1068 Kr.). Den gamle Degnebolig, der oprindelig hørte til Kirken, ind­ rettedes til S k o l e b y g n i n g 1742; den ombyggedes 1808. 1803 fik St. Magleby og Dragør deres første Skolekommis­ sion, som bestod af de samme Medlemmer som Sognefattig- kommissionen, altsaa fælles for begge Byer. Amtsforvalter Bierg var første S kol e patron for St. Magleby og Dragør, og Schouten, Skriveren samt 2 Skippere var Skoleforstandere. Endelig indførtes i Januar 1812 en Plan for Amagerlands Skole­ væsen. Heri bestemtes blandt andet, at Lærerne skulde have reglementeret Jordlod. S ko l e k a s s e n s Indtægter, der forvaltedes af Skolepatronen og anvendtes til Skolens Vedligeholdelse, bestod i, hvad der indkom i Tavlen og Bøssen, samt Skolemulkter og fra 1803 en Ydelse af Præstekaldet, som sagt i Anledning af det tyske Præsteembedes Inddragelse. Desuden ydedes ca. 80 Rdlr. aarlig af Kirketienden. Byen havde 1833 ca. 100 Skolebørn. Som Degne findes nævnt: J e n s De g n (1691), Pou l Chr i s t i ans en Fr i i s ( 1 7 1 0—59, da han døde 82 Aar gi. Hjælpelærer var J ø r g e n Th. Harder). Lor ent zen (1766). Sko l e l ær e r e og K i r k e s a ng e r e : Ni e l s C h r i s top h e r ­ sen (fra 1813), senere: Henr i ks en , Schouw, Me i l gaa r d (1860—75), V i g g o Schmi dt og A. E. Poul sen. 10 *