AmagersHistorie_III

I 75

som forskellige Indtægtskilder fra Søen — Bjergning, Fiskeri, Ind- og Udskibning — hjalp til at skabe en fremskridtsvenlig og fremadstræbende By- Ved Siden af Landbruget dannedes der en vigtig Erhvervskilde gennem Ka s t r up vær k , som skal omtales under Industri. Kastrupgaard begyndte først omkring 1750 at opstaa som Hovedgaard. Stenhugger og Bygmester J a c ob F o r t l i n g , der havde faaet kgl. Bevilling til at bryde Kalksten paa Saltholmen og Privilegium paa Kalkbrænderi ved Kastrup, købte 1749 af Kronen Gaarden Nr. 7 paa 8 Tdr. Hartk. samt Halvdelen af Gaarden Nr. 8, en mindre Gaard; den anden Halvdel, hvortil hørte en Mølle, dreves af Pede r Pe de r s en Mø l l e r . Paa de to Gaardes Grund byggede Jacob Fortling den ret anselige

Kastrupgaard, hvortil skal være anvendt en Del Materialer fra det tidligere nedbrudte Christiansborg Slot. Hovedbygningen op­ førtes og indrettedes meget herskabeligt i to Etager og der anlagdes en smuk Have. 1754 var Gaarden brandfor­ sikret for 5,600 Rdlr.

Efterhaanden som Kalkværket og den øvrige industrielle Virksomhed lykkedes og trivedes, erhvervede han sig mere Jord. 1750 fik han efter Overenskomst med Bønderne i Kast­ rup og Maglebylille udvist sin Andel af Fælleden til fri Brug, ca. 20 Tdr. Ld., de saakaldte Skovsagre, Vrangeland og Vraa- Eng, vistnok hele den nordre Ende af Byens Fælled. Flere Gaardes Jord blev snart tilkøbt, saaledes for en væsentlig Del Gaardene Nr. 5 og 6. Værket blev opført med en stor Hoved­ bygning og flere Fabriksbygninger. Det var saaledes en an­ selig Samling Besiddelser, den tidligere Stenhugger, nu kgl. Bygmester, erhvervede sig i de 1 2— 14 Aar, hans Virksomhed faldt i Kastrup. Da hans Enke 1761 solgte Gaarden og Værket, fik hun 32,000 Rdlr. derfor. Det ses af Overdragelsen, at der til Gaarden hørte baade B r y g g e r i og Brænde r i . 1755 fik Amagers Historie. 12