AmagersHistorie_III

H Med Fælledens Deling begyndte et nyt Afsnit i Amagers økonomiske Drift. Hver By fik udleveret sit Areal til selv­ stændig Brug, og det varede derefter ikke længe, inden Fæl­ leden for Størstedelen udpartedes mellem Hartkornsejerne og toges under Plov. Hollænderne havde længe søgt at faa deres Areal udvist. 1750 søgte de igen om at blive skilt fra Fæl­ lesskabet med de andre Byer. Samtidig søgte J a c o b F o r t ­ lin g, som da nylig havde anlagt Kastrupgaard og Kastrupværk, Kongen om at faa det Fælledareal, der tilkom ham, udvist som Ejendom, da han havde Brug for det til Værket, som han ag­ tede at udvide med et Tegl- og Lerbrænderi. Nogle Aar se­ nere (1758) forordnede Kongen efter Amtmandens Indstilling, at man skulde søge »at faa de hidtil i Fællig liggende Byer adskilte, paa det hver By kunde have sine Marker og sin Græsning for sig selv og samme sig paa bedste Maade føre til Nytte«. — De to østlige Byer, Kastrup og Maglebylille, fik da udvist deres Fælled, og Kastrupgaard fik udvist sin Del, ca. 20 Tdr. Land, op til det nordlige Skel mod Sundbyøster. Hollænderbyen fik derved Anledning til ogsaa at søge sin Fælled udvist. Men da Byerne ikke selv kunde enes om De­ lingen, maatte Amtmanden se at bringe en Overenskomst i Stand. Ved et Møde herude 18. Maj 1759, hvor Amtmanden var tilstede, enedes man med Schouten om, at Græsnings- retten skulde lægges til Grund for Delingen. De danske Byer — undtagen Kastrup og Maglebylille — skulde regnes til 800 Høveders Græsning og Hollænderbyen til 800. Herpaa fik man Kongens Konfirmation 15. Sept. s. A., og samtidig opkastedes et Skel mellem Sognene, hvorom der senere opstod Strid. To Aar efter, 23. Maj 1761, oprettedes en Vedtægt mellem Schouten og Størstedelen af de danske Byer om Fællesgræs­ ningen, hvorved de sidste fik en langt større Ret end efter nævnte Overenskomst. Derefter faldt Sagen til Ro i en Række Aar. Den vaktes først til Live igen, da Kronen forberedte Hol­ lænderne paa, at de skulde afstaa Ladegaardsmarken, som de havde drevet i over 150 Aar. Først 1778 ansøgte 37 Hollænder- Gaardmænd hos Rentekammerkollegiet om, i Henhold til For­ ordningen af 1758 at faa Fællesskabet med de andre By e r fuldt ophævet. Overenskomsten af 1759 synes da ganske for

Made with