AmagersHistorie_III

29 Græsningen paa Øen er af fortrinlig Beskaffenhed. En stor Del af Øen gødes af Søen, idet den ved Højvande overskylles med Tang. Foruden de mange Kreaturer om Sommeren op­ holder sig en Mængde Maager og andre Søfugle derovre Størstedelen af Aaret; kun deres monotone Skrig sætter Liv i Ødet. Fra gammel Tid har en Del af Statens Heste fundet et Sommerfristed paa Øen. Tallet paa de græssede Kreaturer og Heste er stadig steget, i al Fald indtil de senere Aar. 1803 angives Tallet paa Græsninger til over 2000. 1832 overførtes 896 Stkr. Hornkvæg, 405 Heste, 282 Faar og Lam, samt 822 Gæs fra Dragør. Ov e r f ø r s e l e n af stort Kvæg foregik endnu i 1850erne

for en stor Del over Dragør; næ­ sten alt fra Hol­ lænderbyen før­ tes denne Vej; men senere har Kastrupværk overtaget Trans­ porten med der­ til indrettede sto­ re Skøjter, som kan rumme en Snes Høveder. Ved Nordenden

Barakkebroen, hvor Skøjterne lagde til.

af Øen er anlagt en Bro, »Barakkebroen«, hvor større Baade kan gaa ind, ligesom der midt paa Vestsiden af Øen findes en »Lossebro«, som nu, siden Transporten over Dragør er op­ hørt, sjældent benyttes. Øens Bestyrelse varetoges gennem lange Tider af Schouten og Scheppens i Hollænderbyen, der svarede dens Landgilde og Skatteafgifter og derfor vel ogsaa holdt Regnskab med dens Indtægter overfor de andre Byers Fogder. Der boede en fast Opsynsmand — i Reglen en Hollænder — paa Øen, hvor han havde Holmegaarden frit og 100 Rdlr. af Øens Kasse samt Skattefrihed o. s. v. Det ses iøvrigt af Græsningsvedtægten af 1765, at Overfogden for de danske Byer sammen med Schou­ ten havde et ret frit Myndighedsomraade og vedtog Bestem-