AmagersHistorie_III

3i Medlemmer, 7 forTaarnby S. og 4 for St. Magleby, der væl­ ges byvis. Kalkbrudsretten paa Holmen fik Amagerne sammen med den øvrige Rettighed paa Øen. De fik Lov til at bruge Lan­ det »til Gresgang oc i andre Maade, hvor the thennem thet til Nytte bruge kunde«, og de svarede gennem 150 Aar 200 Læs Kalksten aarligt, eller Penge derfor, i Landgilde. Men da de iøvrigt ikke brugte denne Ret, saa fandt Kronen Lejlighed til at udnytte den. Christian d. 5. tog ved Konfirmationen af Hollænderne Privilegier (1670) et vist Forbehold med Hensyn til dens Ret til Saltholmen. Efter den store Ildebrand i Køben­ havn 1728 gav Kongen Stadens Borgere Tilladelse til at bryde Kalksten paa Øen til Hjælp til Genopførelsen af deres Huse. Og da der i de følgende Aar oprettedes Kalkværker i Staden, maatte man ogsaa have Kalksten, hvorfor indrømmedes F e ­ lix du Sa r t og A n t o i n e Bon fils Ret til at bryde disse Sten paa Saltholmen, for at udnytte dem til Stadens Gavn]). Amagerne klagede ganske vist en Del Aar senere (1743) over, at de led Afbræk i deres Græsning derved. Den var formind­ sket med en Fjerdedel ved Ødelæggelsen af Grønsværet, de mange dybe Huller og Opstablinger af Stenen, som Gravnin­ gen medførte. Fabrikanterne fik da Tilhold om at bryde, hvor det kunde ske uden Skade for Amagerne, eller godtgøre den Skade, der skete. 1745 fik de endvidere Tilhold om at fylde Hullerne, som fremkom ved Gravningen2). Staten havde i den følgende Tid mange store Byggefore­ tagender under Arbejde, som Prinsens Palæ, Vor Frelsers Kirke, Kinesisk Pakhus o. fl., hvortil Saltholmskalkstenen brugtes. Den blev en efterspurgt Vare og det forbødes at føre den ud af Landet. Den fandtes ikke blot anvendelig til Kalkbrændirig, men ogsaa som skaarne Sten til Bygningsbrug. Desuden fandtes mellem Kalkstenslagene en graablaa Sandsten, som anvendtes til Fliser og i poleret Tilstand lignede Marmor; ogsaa den var der stærkt Brug for. Under disse Forhold fik Hof-Stenhug­ ger J a c o b Fo r t i in g Tilladelse til at anlægge et Kalkbrænderi paa Kastrup Knæ, og lagde her Grunden til Kastrupværk. 1747 fik han Privilegium først til at bryde alle S l a g s St en :) Sæl. Reg. 53, 242. 54, 303; her findes Privilegiebrevet afskrevet. 2) Sst. 73. 321. 74, 228. 76, 329. Amagers Historie. 3