AmagersHistorie_III

43 Ved en senere Torveorden henvistes Slagtere og Hønsekræm- til Nytorv og GI. Torv, medens Fiskehandlere fik Plads ved Stranden og GI. Strand. I sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede klagedes stadig over, at Amagertorv og Højbroplads var for lille. Den stærkt for­ øgede Tilførsel af Urter, Frugt og Blomster, baade fra Amagere og Gartnere i Stadens Omegn, gjorde en større Udvidelse nødvendig. Der var Tale om at oprette lukkede Auktions­ haller; men det endte med, at G r øn t t o r v e t 1889 flyttedes til Nørrevoldkvarteret, medens Højbroplads blev et særligt Frugt- og Blomstertorv. Omsætningen var 1910 over 10 Mill. Kr. Fra 1913 indrettenes Grønttorvet til betalte Stade- og Holdepladser, og der tales atter om, at det er for lille. Broerne, som førte til Staden, var først og fremmest Kn i p- pel sbro. Den blev bygget efter Christianshavns Anlæg som en Gangbro — den »vældige Bro over den stridige Strøm« maa nærmest have imponeret ved sin Længde; den naaede fra Strandgade til Børsen. Amagerne maa formentlig have be­ nyttet Trækvogne til at føre deres Torvelæs over, skønt de maatte betale 140 Kurantdlr. aarligt til den kgl. Brokasse. Omkring 1660 blev først Broen udvidet og forstærket, saa Vognene kunde køre over den, og Afgiften blev da forhøjet til 150 Rdlr., hvoraf Hollænderne svarede 67 Rdlr. ogTaarnby Sogn 83 Rdlr. — ogsaa Dragør maatte betale »Bruggeld« til Hollænderne. Hver Vogn skulde desuden betale 2 Sk. til Bro­ ens Vedligeholdelse. Det forbødes Skarnagerne at holde paa den og kaste Skarn i Havnen; Skibene maatte heller ikke be­ nytte den til Fortøjning. Den blev senere ombygget og ud­

videt 1728 og 1866. L a n g e b r o el. Kalle- bobro blev anlagt 1686. Den kunde af Hensyn til Accisen ikke benyt­ tes af Amagerne und­ tagen under særlige Forhold, saaledes under Knippelsbros Ombyg­ ning 1728, der varede 1 3 Aar. Først da Accise-

Det gamle Bro- og Bomhus ved Langebro.