AmagersHistorie_III

55 Meninger, opstaaet eller optaget uden kritisk Bedømmelse. Saaledes gaar Hvitfeldts Udsagn om, at Hollænderne eller en Del af dem kom herind 151 6 stadig igen hos de senere For­ fattere. Det er imidlertid øjensynligt af et Skatteregister over Amager, at de danske Bønder, som maatte gøre Plads for dem, boede her endnu 1520. Saa let tog man sig Kildekritiken den Gang. A f de ovennævnte Forfattere er Michael Hanssøn Jærnskjæg den, der har givet det fyldigste og interessanteste Billede af de hollandske Amageres Liv og Vandel i Slutningen af det 17. Aarhundrede. I sin rimede Beskrivelse, dateret Kjøge 1693, priser han i en høj Lovsang deres Sæder og Dyder. Paa hvil­ ken Maade han har lært Amagerne at kende, vides imidlertid ikke. Har han maaske virket som Substistut ved et af Præste­ embederne paa Øen ? Vi 1 h. B a ng meddeler om ham i sin Bog »Præstegaardsliv«, at han var en halvstuderet Vintapper- svend, der formentlig gik Præsten i Køge tilhaande. 1706 var han i Besøg paa Fyen sammen med en sjællandsk Præst, og de drak vældigt, siger Bang. I det 18. Aarhundrede var det særligt Er i k Pont opp i dan og L a u r i d s T h u r a , der skrev om Amagerne. Pontoppidan har i sin »Danske Atlas« samlet mange vigtige Bidrag til Op­ lysning om Øen. Thura udgav 1758 sin 'ret pompøse og i enkelte Henseender ganske fyldige Beskrivelse om Amager og Saltholmen. En Del af Manuskriptet, der endnu findes i Lands­ arkivet, er skrevet af den samtidige Sognedegn i Taarnby, Mi cha e l Ha l l i n g. Bogen indeholderen udførlig Beskrivelse om Amagernes Nationaldragter, Gengivelser af en Del af deres Kongebreve samt mange gode Oplysninger, men ogsaa mange Fejlslutninger om Øens Forhold. L a u r i d s L a u r i d s e n T h u r a , som vi bringer et Billede af, synes iøvrigt i Slægtskabsforbindelse med Amagerne. Enten hans Bedstefader eller Oldefader var vistnok den tidligere Degn i Taarnby Laur i ds Mo r t ens en (Vi dst ed) , der blev Præst i Nakskov. Hans Fader, som hed L a u r i d s T h u r a , var en kort Tid Præst ved den hollandske Menighed paa Ny Amager, hvorfra han forflyttedes til Aarhus; senere blev han Biskop i Ribe. Sønnen fødtes i Aarhus 3. Marts 1706. Han blev bestemt for den militære Løbebane og uddannedes ogsaa hertil, men