AmagersHistorie_III

75 lænderdragt og vel nærmest maa kaldes Amagernes egen Klæde­ dragt, efter at de har tillæmpet den og baaret den gennem næsten 400 Aar. Det er dog hovedsagelig Kvindedragten, der har været prisgiven Modens og Smagens Luner. Mand s d r a g t en er nu helt aflagt. De sidste gamle Mænd, der bar den, er døde for 30—40 Aar siden; den sidste døde i Hollænderbyen 1880. Ogsaa den Dragt, det forrige Slægtled efterlod, er en Del forskellig fra den, som »Kongens Amagere« bar i det 18. Aarh.1) Kamelhaarshatten er senere bleven om­ byttet med den høje, sorte Silkehat, Trøjen har faaet fint for­ arbejdede Sølvknapper, og de vide Knæbenklæder er forlængede til »Sussebuxer« af sort Glanslærred; Skoene med de røde Kanter er bleven ombyttede med Halvstøvler. De »danskebys« Amageres Mandsdragt var tidligere ikke nær saa prunkende og kostbar, som Hollændernes; men dette Forhold udjævnedes ved den tiltagende Slægtskabsforbindelse. Amagerdragten er tydeligt nok en gradvist tillæmpet Form af den hollandske Dragt, som førtes med hertil. Naar Direktør B e r n h a r d O l s e n 2) mener, at den kun er en ældre Form af den almindelige sjællandske Dragt, »dannet efter den gængse ’franske Mode ved Christian d. 4.s Hof«, saa er dette en ren Misforstaaelse. Og naar Direktøren henviser til gamle Billeder paa Rosenborg, særligt det store Maleri af Kong Frederik d. 3.s Hyldning, »hvor mange af de Borger- og Almuemænd, som findes paa Billedet, er klædte i Dragter, der ligner Amagernes«, saa er det ikke underligt; thi de eneste Bønder eller Almue­ mænd, der var tilstede under Hyldningen, var netop holland­ ske Amagere. Den sjællandske Almue var da langt tarveligere klædt end de frie Amagerbønder.3) Og at den københavnske Borgerdragt lignede Amagernes, viser kun, at de begge var paavirkede af den franske Mode. Hofmoden paa Christian d. 4.s Tid synes netop Skyld i, at de hollandske Amagerkvinder optog den rynkede Pibekrave og Mændene de kortere Knæ­ benklæder, der, saavidt vides, ikke hørte til den Dragt, Hol­ lænderne bar, da de indvandrede hertil. Kvi n de dr ag ten, der for en Del bruges endnu, har, trods *) En udførlig Beskrivelse heraf findes i 2. Del efter T h u r a . 2) » 111 . Tid.« 4. Maj 1879. 3) Se f. Ex. Bache: Nordens Hist. IV . 245.