AmagersHistorie_III

77 Solen stod op, og om Vinteren maatte de være paa Færde nogle Timer efter Midnat for at komme tidlig paa Vej med Torvelæsset, som de sent var bleven færdig med at lave til Aftenen i Forvejen. Skulde der hentes Gødning i Staden, maatte de være ude, før Fanden fik Sko paa. Hestenes Fodring og Kvægets Pasning, Tillavningen af Smør og Ost krævede megen Pasning og Renlighed ved Siden af Jordens intensive Dyrkning. Endda fik man Tid baade til Sejlads og Fiskeri. Men alle Hænder kappedes om at tage fat; ogsaa Kvinderne maatte tage Del i det lettere Markarbejde, hvad dog ikke for­ hindrede, at Køkken og Stue skinnede af Renhed og blanktpudset Metal. Arbejdet var en Lyst. Og man maa sige om de hol­ landske Amagere og de danske, som tog Slægtsarven op, at de har gjort et beundringsværdigt Arbejde i dansk Landbrug. Indenfor Hollænderslægten fandtes derfor ogsaa mange V e l ­ havere. Omkring 1700 ser vi, at mere end 20 af de holland­ ske Gaardmænd havde Kapitaler eller Børnepenge paa Rente, endda Summer paa 1000 og 1500 Rdlr., som var mange Penge den Gang. I Taarnby Sogn, navnlig i Taarnby og Sundby- vester, var kun en halv Snes formuende Gaardmænd, og de ejede kun et Par Hundrede Daler hver. — Hjemlivet hos Hol­ lænderne var grundet paa det samme Fællesskab, som gjorde sig gældende indenfor Kommunen. De unge Folk, der giftede sig tidligt, tog gerne Plads paa deres Forældres eller Sviger­ forældres Gaarde og delte Ondt og Godt med dem, indtil de ældre trak sig tilbage paa Aftægt, eller de gamle var døde, for saa at overtage Styret og faa Gaarden tilskreven. Der var ofte 3—4 Generationer samlede. Enighed og Troskab og fælles Vilje maatte saaledes være fremherskende Træk i det daglige Liv som i Kommunen. Ligesom uægte Børn var et næsten ukendt Begreb, var Ægteskabsbrud meget sjældent. Giftede man sig udenfor sin Stand, og havde man ikke Jord eller Arve­ part i Byen, maatte man helst søge sit Erhverv udenfor som Jordbruger, Haandværker eller Sømand; saaledes flyttede mange efterhaanden til Sundbyerne eller til Dragør, hvor vi finder Hollændere baade som Husmænd og Skippere. Ligesom fremmede Folk og Forhold havde vanskeligt ved at vinde Indpas i Hollænderbyen, saaledes tog Byens Folk ogsaa nødigt Tjeneste hos Fremmede eller paatog sig nogen

Made with