AmagersHistorie_III

9 0

saadan Frihed tog Skriveren sig en Gang overfor den unge Præstefrue fraTaarnby, der var ukendt med denne Skik, hvor­ for hun blev meget forbavset og rødmede dybt. — Om Nat­ ten fik man Risengrød. Et almindeligt Bryllup holdtes i to Dage, den tredie Dag var det »Kokkebryllup«, og da var det alle de hjælpende, der samledes for at blive beværtede og faa sig en Dans inden Festens Afslutning. Ba r s e l g i l d e r var tidligere i højere Grad end nu store Fa­ miliefester, hvortil en Del af Familiernes Kreds indbødes. Sam­ tidig med Barnedaaben »gjorde Moderen sin Kirkegang« og fulgtes da gerne af Størstedelen at Byens Koner, som ofrede med hende. Begivenheden fejredes med et Gilde i Hjemmet; men ved dette maatte kun bydes til Middag én Dag og paa en enkelt Ret. Overtrædelse straffedes med i Rdlr. (Ved­ tægten 1 7 1 1). Ved B e g r a v e l s e r fulgtes i tidligere Tid nogle gamle Skikke, som dog helt er forsvundne med den hollandske Kirke­ tjeneste. Saaledes holdtes en Sørgehøjtidelighed, »Wackers«, i Hjemmet, hvor Præsten kom tilstede og holdt en Tale over den afdøde paa Liglejet, hvorefter Sang og Lovprisning ud­ øvedes, og et større Gilde afholdtes. Denne Skik afskaffedes ogsaa i Pestaaret 1 7n , saaledes at der kun maatte bydes de nærmeste Venner af Familien til Middag efter Begravelsen og kun trakteres med en enkelt Ret mod 1 Rdlr. i Bøde. Efter den Tid indfandt dog en Del af den nærmeste Familie sig for at »brede Børe«, lægge Liget tilrette, og Præsten mødte og holdt en kort Tale, hvorefter Familien tog Afsked med den døde og trykkede dennes Haand, inden Liget blev lagt i Ki­ sten. Naar Kisten var sat i Graven, kastede man Blomster og Grønt til Farvel. Der var altid stort Følge, thi hele Øens Be­ folkning var næsten én stor Familie, men kun den nærmeste Del fulgte med de Efterlevende til Hjemmet, hvor der endnu jævnlig holdtes en lille Selskabelighed efter Begravelsen. Naar S k i f t e eller Deling holdtes, blev Schouten og Skrive­ ren sammen med Arvingerne indbudte til Middag. Boets De­ ling var gerne , i Orden med det samme, og det varede sjæl­ den ret længe, før en ny Gren af Familien indtog den gamles Plads. Sorgen over, hvad Døden tog, maatte ikke forstyrre Livet. Stærkere end Døden var det praktiske Livs Krav.