WeysesBiographie

100 Under sit sidste Ophold var W . meget be­ sværet at Ahstma og kunde ikke godt taale at spille ; men den sidste Aften sagde han, at Alle skulde komme, for nu vilde han spille for dem. Jeg skal ikke forsøge at skildre hverken Spillet eller Indtrykket, som det gjorde paa os, men kun fortælle, at da han havde spillet en Timestid, rejste han sig med de Ord: »Der skal I see, at W . kan spille endnu; men nu har han ogsaa sagt Farvel til J e r allesammen.« Næste Morgen rejste han til Kjøbenhavn, og mine Forældre saae ham heller ikke mere. Han tog fra os i August og døde d. 8de October 1842. Jeg var hos ham i Kjøbenhavn Dagen før han døde. Som et charakteristisk Træk vil jeg tilføje, at da Amtsprovst Hertz var i Kjøbenhavn for at ordne E t og Andet før sin Afrejse som Biskop til R ib e , var det ham ikke muligt a t træffe W ., der heller ikke gjorde ham nogen Gjenvisit, me­ dens han var i Kjøbh. W . fortalte senere min Fader, at han havde nægtet sig hjemme og heller ingen Gjenvisit g jo rt, fordi han var saa bedrøvet over Biskoppens Afrejse, at han ikke troede, det var muligt for ham at udholde at sige ham F a r v e l !« Fremkaldt ved det velbekjendte inderlig kjær- lige Venskabs-Forhold mellem Weyse og Pastor Hans Hertz, læstes nedenstaaende Digt efter W . ’s Død i Ro esk ild e-Av is: