WeysesBiographie

105 Men jeg forlader denne Materie for at gaae over til en derfra ganske forskjellig, idetmindste haaber je g , at du ikke vil være saa ondskabsfuld at finde nogen n e x u s c a u s a l i s imellem min Introduction og mit Thema; jeg forsikkrer dig, at begge hænge sammen som Ærtehalm , og at ingen sand Forbindelse finder Sted imellem dem. Til Sagen: Theaterdirectiouen i Kjøbenhavn har ved Rahbek ladet mig underrette om, at mit Skuespil N i n a nu ufortøvet skulde opføres, og har tillige y ttret det Haab, at du maaskee vilde komponere den lille Romance, som begynder 4de A k t, samt en Ouverture, der svarer til de Bestemmelser, der ere angivne i Begyndelsen af Stykket. Hvad Romancen angaaer, da har du jo halv om halv lovet mig at ville ryste en Melodie af dit Ærme. Ouverturen kan jo til Nød undværes, men det vilde meget forskjønne S t y k k e t , om den store Musico forherligede det med en indledende Sym- phonie , der udtrykte det Id y llis k -R om a n tisk - Sværmeriske, det udvortes Letsindige og indvortes Alvorlige, der charakteriserer — jeg siger ikke: mit Skuespil — men det skjønne Sujet, der næsten allerede er Musik og kun behøver en Weyses Understøttelse for at blive til den fuldendteste Harmonie, som Dødeliges Øren nogensinde have hørt. Turde jeg endnu anføre Noget til min Fo r- deel, da skulde det være, at du, trods dine Løfter og trods vort gamle Y en skab, endnu aldrig har