WeysesBiographie

111 og som han saa levende staaer i min Erindring, næsten i mit hele Livs Erindring, i Glædes og Kummers Dage. Ludvig og jeg fandt engang følgende Sentents skreven paa en Vinduesrude: »L’absence est aux affections, ce que le vent est au feu; il augmente le grand et étouffe le petit.« Disse O rd , som jeg aldrig har kunnet glemme, kan jeg med Sandhed anvende paa mit Venskab for Dem, kjære Weyse. Jeg synes re t, at jeg i disse sidste næsten to hele A a r , hvori jeg har levet saa langt fra alle mine gamle Venner, først re t har følt, hvilken Skat Den ejer., som har Weyse til Ven og til sin daglige Omgang. Da jeg skrev det J u l e v e r s t i l N i s s e n , da vare mine Ord mere p ro p h e tisk e , end jeg var mig bevidst; thi dengang, da De var Husets Nisse, da var den rette Velsignelse i mit H u u s , og Ludvig og jeg tale ofte om de Aar som de lykke­ ligste, vi have oplevet. I enhver Samtale mellem os om de forbigangne Dage føres vi altid til at tale om vor Weyse, og det er virkelig besynder­ ligt, hvor De er indvævet i alle vore Erindringer, og hvor utallige smaa Ting, der minde os om Dem. Saaledes er jeg f. Ex. idag i Anledning af Palmesøndagen kommet til at tænke paa, hvor­ ledes De engang kom og gjorde mig en glad Aften ved at læse for mig. i en Bog, der hed »Palmen- sontag«, og hiin Aften, denne Bog og De selv blev saa levende i mit Sind, at jeg besluttede at