WeysesBiographie

112 skrive til Dem idag og derved forlyste mig selv paa denne Palmesøndag. Gid disse Linier, som den første Dampbaad skal bringe Dem, maa finde Dem fornøjet og frisk. Jeg hører ofte igjennem Buntzens, at De i denne Vinter ikke befinder Dem fuldkommen vel. Vi ville haabe paa Foraaret, men det gjør os i Aar Tiden noget lang. Det er saa længesiden jeg talte med Dem, kjære Weyse! og jeg skulde altsaa have meget at fortælle. Det har jeg vist ogsaa; dog veed jeg ikke selv, hvor jeg skal begynde eller ende. Jeg synes, jeg veed De vil spørge mig, hvordan jeg er fornøjet her i Kiel ? Og naar jeg nu vil svare f o r t r o l i g herpaa, saa føler jeg, at det maa lade som om jeg modsagde mig selv. Jeg veed ikke, hvordan jeg skal udtrykke mig; jeg kan sige: jeg er overmaade fornøjet i Kiel; jeg vilde (paa det nær, at jeg undertiden længes saameget efter mine fraværende Venner, at jeg synes, jeg har en or­ dentlig Hjemvee) ikke ønske bedre end at leve og døe i Kiel; men paa den anden Side, om jeg havde vidst, hvad det egentlig vilde sige at være Lector ved Universitetet i Kiel, saa skulde jeg før have slaaet mig selv paa Øret end gaaet saa mangt et mødigt Trin, sagt saa mangt et unyttigt Ord og slidt saamange pæne Sko , for at skaffe min Ludvig en Stilling, hvori han som en sand Stridshelt maa ene og med sin egen Kraft stride mod lutter fjendtlige Kræfter. De maa vide, gode