WeysesBiographie

119 vexling, og denne afgiver den bedste Underretning om W .’s sidste Leveaar, hvorfor jeg deraf vil ud ­ drage de meest charakter isti ske Træk. Kun hvor Tidsangivelsen kan have nogen Interesse tilføjer jeg Brevets Dato. W . omfattede sin Plejesøns Forlovede, An­ tonia Hass, med den inderligste, faderlige K jæ r- lighed, kalder hende »sit Barn«, »sin kjære Datter«, sig selv »din Pleje-Sv iger-Papa« . Da hun engang befandt sig ilde, skrev W ., der altid havde Lyst til at agere Doctor, Recepter p aa den Medicin, hun skulde bruge. Han curerede ogsaa ofte paa sig selv, idet han jevnlig led af Congestioner til Ho­ vedet og frygtede et apoplectisk Anfald, hvorfor han aflagde at drikke Kaffe og Snap s, og afslog mangen Indbydelse, skjøndt ugjerne, da han nok holdt af et lækkert Maaltid med god Yiin til. »Soli ich denn sterben« — skriver han i et Brev fra 1839 — »saa Fa rv el, Børn; see til, at faae mig simpelt begravet, min Gjæld betalt, og tag sa a , hvad der bliver tilovers.» I et Brev fra samme Tid, skrevet i Roeskilde under Opholdet hos Pastor Hertz, skildrer han sin Glæde over en lille Pige, Betty: »Hun er altid venlig og begynder nu at snakke; jeg hedder W e i me i. I de sidste Dage, jeg var der, begyndte hun at gaae alene, hvorover hun blev saa glad, at hun foer afsted, saa Bole neppe kunde styre hende. Adskillige Gange faldt hun, men det brød hun sig kun lidt