WeysesBiographie

sik og spillede temmelig færdigt paa Claveer. Den daværende Modecomponist S c h o b e r t var hendes Yndling, og naar der var Selskab, spillede hun sædvanlig et P a r Sonater af ham, som hendes Fader B e r n h a r d C h r i s t o p h H e u s e r accom- pagnerede paa Violin. Jeg kan ikke sige, denne Musik gjorde mig synderlig Glæde, men desto dybere Indtryk paa mig gjorde Selskabets lydelige og eenstemmige Roes, og jeg ønskede undertiden ogsaa at kunne spille som min Moder for som hun — at blive rost. Jeg begyndte altsaa, naar jeg var ene, paa Barneviis at famle paa Claveret for at forsøge om jeg ikke af mig selv kunde lære at spille. Da i Aaret 1782 min Bedstefader. H e u s e r engang lagde Mærke hertil, sagde han: «Dreng, naar du har Lyst til at lære ordentlig at spille, vil jeg lære dig det.« Mine Forældre (min Moder havde giftet sig igjen 1781 og fortsat Handelen) modtoge F o r­ slaget med Glæde, og det blev nu besluttet at sende mig ordentlig i Skole hos ham. Hidtil havde jeg lært franske Gloser hos en gammel Française, der holdt Skole for Drenge og Piger, og hos en gammel værkbrudden Lærer to Gange om Ugen lært at læse og skrive til Nød­ tørft. Min Bedstefader var Cantor ved Hovedkir­ ken i Altona og Lærer i Gymnasiets nederste Classe. Han gav Underviisning i Religion, Géo­ graphie, Latin og Sang, thi hans Disciple vare