WeysesBiographie

9 tillige Chordrenge. De høje Festdage maatte han opføre Musik i K irk en , hvorved Organisten og Stadsmusikanterne vare anviste ham til Understøt­ telse. For Compositioner og Sangere maatte han selv sørge. I tidligere Dage havde han sunget mangen Musik ganske ene. Chorene udelodes, Recitati­ verne og Arierne sang han snart som Bassist eller Tenorist, snart som Discantist igjennem Fistelen. Senere blev jeg og min yngre Broder, J o h a n F r i e d r i c h , hans store Støtter, og ved Hjælp at et P a r Dilettanter bragte vi endog et Chor istand. Musikstykkerne vare fordetmeste af T e l em an n , sjelden kom engang et af H om i l i u s eller R o l l e tilsyne. De accompagnerende Musici vare: flere Violinister, en Bratschist, en gammel Mand, der snart blæste Fløjte, snart Oboe, — to Trompeter, en Pauker, og Organisten. En eneste Gang har jeg oplevet, at en Violoncellist assisterede; til Contra- bassister bragte vi det aldrig; Orgelet maatte le­ vere Bassen. Hos denne min Bedstefader tilbragte jeg det Meste af Dagen indtil 1789, og da de første V a n ­ skeligheder med at læse Noder og træffe vare over- staaede, fandt jeg saa megen Smag i at spille paa Claveer, a t jeg anvendte enhver Fritime paa at øve mig, og ved min Hurtighed til at lære de mig foreskrevne H aan d sty k k er: Menuetter, Murkier, Marscher o. s. v., gjorde jeg ham undertiden or­ dentlig utaalmodig. Selv besad han ikke megen