WeysesBiographie

157 bis das Ganze fertig 'war. Dann besah ich es genau, und war recht wohl mit dieser i m p r o v i - s i r t e n Arbeit zufrieden, und wunderte mich über die Künstlichkeit desselben. Und wie sie da stand, wurde sie mit w e n i g e n V e r ä n d e r u n g e n in die Partitu r eingetragen und instrumentirt. So u n b e g r e i f l i c h m i r d ie S a c h e v o r k o m m t (mit keinen von meinen spätem Fugen ist es mir so leicht von der Hand gegangen; namentlich die Fuge »Amen« im ambrosianischen Lobgesange habe ich mehrmal sorgfältig umschreiben müssen, bis zur Erreichung ihrer jetzigen Simplicität*), so i s t e s d o c h b u c h s t ä b l i c h w a h r , das versichre ich bei meiner Ehre! — obgleich mehrere Leute, namentlich C. M. W e b er,** ), ein sehr ungläubiges Gesicht aufgesetzt haben«. *) W. har selv fortalt mig, at han var en Maaned om denne Fuga. Jeg erindrer det overraskende Indtryk denne Musik gjorde paa nogle af hans Venner, som stode oppe hos ham paa Orgelet i Slotskirken under Udførelsen deraf. Efter »Amen" udbrød En (mindes jeg ret, var det Prof. L. Zinck): »Det klinger som Musik!« Ja, visselig er der mangen Fuga, der ikke klinger som Musik! **) Weber var just paa den Tid her i Byen. Den 8de Octbr. 1820 gav han sin Concert paa det kgl. Theater, hvorved Ouverturen til »Jægerbruden« første Gang blev udført. Ved Prøven om Formiddagen spillede Capellet den under Prof. Schalls Anførsel saaledes fra Bladet, at Weber er­ klærede, at, naar den i Berlin vilde gaae saaledes ved Opførelsen, skulde han være meget tilfreds.

Made with