WeysesBiographie

164 O rd: »Da faaer linn Ro i Graven« — da Aanden bliver synlig, træde alle Blæseinstrumenter tillige­ med det øvrige Orchester ind under et Crescendo, og ledsager snart melodisk, snart i Accorder li endes derpaa følgende Fald. D a Aanden er hele Handlingens Centralpunkt, saa h ar Componisten, saa lidet han ellers ynder a t forespille Tilhørene Operaens Hovedind­ hold som en G a a d e , — fundet det passende i Ouverturen at antyde dens dobbelte Charakteer. Her linder nu Recensenten meget at dadle. Ouver­ turen er for lang, dens Thema, som ikke er noget rigtigt Grundthema (et temmelig uforstaaeligt Ud­ tryk) bliver ikke imiteret eller contrapunktisk behandlet, men gjentages 12 Gange i samme Form. Men, naar nu denne bestandige Tilbagevenden i den samme Form er a t opfatte som et charakte- ristisk Tegn paa Villiens Ubøjelighed, den gru­ somme, faste Ubønhørlighed? — Noget Saadant har idetmindste foresvævet Componisten ved Ouver­ turens Allegro. — Den contrapunktiske Behandling kan have sin store Fortjeneste — jeg troer at have viist i and re, Recensenten vist ubekjendte Væ rk e r, at jeg sk atter og forstaaer den; men skal den anvendes overalt? skader den ikke meget mere, hvor det gjælder at fremstille store Masser, idet den let forleder den hertil sig hengivende Componist til at lade Begejstringens Strøm hentørres i siirligt Qvartetarbejde. Exempler herpaa levere