WeysesBiographie

17 gede paa Claveret. Men da jeg havde spillet, roste hun mig dog og var igjen ganske naadig. F r a Kl. 5 til 7 maatte jeg øve mig i Skjøn- skrivning, hvori først en offentlig Lærer, senere min Stedfader selv gav mig Underviisning. A t regne lærte jeg hjemme af en Privatlærer og bragte det snart til en temmelig Færdighed deri. Ogsaa til at tegne havde jeg megen Lyst, men kun lidet Anlæg. Jeg tegnede nogen Tid Figurer med Rød ­ kridt, men min Læ rer var sjelden eller aldrig til­ freds med mig. F ran sk vedblev jeg at lære hos en Sproglærer, der holdt Skole. Strax efter Kl. 7 blev spiist til Aften, og Kl. 8 maatte Børnene gaae tilsengs. Men mine Forældre bleve sædvanlig oppe til efter Kl. 10, og min Moder forelæste da tidt en Roman eller et Skuespil. Ved saadan Lejlighed var der for mig ikke at tænke paa nogen Søvn; jeg var lutter Øre og tog den meest levende De.el i de Elskendes Skjæbne. Snart blev jeg saa indtagen for den Slags Læs­ ning, at jeg glemte alt Andet derover, ja næsten Musiken med, og hvor jeg kunde faae fat paa en Roman eller et Skuespil, skyndte jeg mig i al Stilhed bort dermed for hemmelig at sluge mit Fund. Til min store Sorg tik jeg kun een, højst to Gange om A aret Lov til at gaae paa Comedie. Men derfor spillede jeg desto oftere selv Comedie med min yngre Broder Friedrich, deels af Hukom- ‘2