WeysesBiographie

26 Dækket og befandt mig den øvrige Tid af Rejsen fortræffeligt. Om Fredagen kom jeg til Kjøbenhavn, og lod mig strax føre til Professor A d l e r , nuværende Generalsuperintendant, en Søn af min Skriftefader i Altona. Han modtog mig meget venlig og sagde mig, at ban havde bestilt et Logie til mig i de »Tre Hjorter« paa Vestergad e, hvor jeg strax begav mig hen. Om Søndagen afleverede jeg mine Recommendationsbreve og blev meget vel modtagen overalt. A f let forklarlige Grunde kan jeg ikke give nogen udførlig Beretning om de første Dage her, men maa nøjes med ko rt og summarisk at berøre det Væsentligste. A f G r ø n l a n d , der strax satte mit Talent paa Prøve, blev jeg samme Dag ført hen i et Selskab, hvor jeg om Middagen var anmeldt af ham, og hvor jeg skulde træffe S c h u l z . Da vi kom, var S c h u l z endnu ikke der, og jeg lod mig imidler­ tid høre for Værten. Kort efter kom S c h u l z . »Er De Hr. Weyse?« »Ja«! »Spiller De Sager af S e b a s t i a n B a c h ? « »Ja!« »Kan De spille den Fuga?« Han opgav mig Themaet, jeg kjendte den, kunde den udenad og spillede den for ham. »Det er godt!« sagde han, forlod Cabinettet og satte sig, uden videre at bekymre sig om mig, ved et Spillebord i Salen. Denne Modtagelse sva­ rede ikke til min Forventning. Jeg havde forbe- redet mig paa idetmindste at spille en heel Time