WeysesBiographie

30 mig det lette Anslag, der udfordres til dette In ­ struments delicate og udtryksfulde Spillemaade. 1792 hjalp S c h u l z mig til Adjuncturet ved Reformeert K irke; 1794 døde den gamle O r­ ganist, og jeg blev hans Eftermand indtil 1805, da jeg blev forflyttet til Frue Kirke, hvorved jeg endnu er ansat. Om Sommeren 1793 besøgte R e i c h a r d t Kjøbenhavn, og da han levende in­ teresserede sig for mig, forlangte han en Deel a f de Allegroer, jeg havde componeret, for a t gjøre dem bekjendte, som ogsaa siden skete paa Rell- stabs Forslag. De bleve recenserede og roste i »Allg. d. Bibi.«; de ere stukne paany af Nägeli i 7de Hefte af »Repertoire des Claverinistes« *). I »Janus« tales om en Grüner, Organist ved R u n d e -K i r k e , som jeg skal have overordentlig meget at takke. Denne Mand har aldrig existeret. Men formodentlig er dermed meent den daværende Cancellisecretair, senere Ju stitsraa d G r ø n l a n d , den samme, der førte mig sammen med S c h u l z , og denne Mand har jeg rigtignok meget at takke. Jeg var ligesom fra U n z e r til C r a m e r , saaledes fra C r a m e r henviist og anbefalet til G r ø n l a n d og gjennem ham til S c h u l z . Grønland interesserede sig strax første Dag for mig, efterat jeg havde spillet mine egne Phan tasier og nogle Bachske Stykker for h am , og jeg besøgte ham næsten ') Senere udkomne her.