HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

8 B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU hans lensmand, er kongen interesseret i at få en hulk og en kravel for en rimelig fragt. Hvis der skulle være nogle købmænd fra Køben­ havn, Helsingør eller andre byer, der ville have del eller part i disse skibe og sende mel og malt til Island »thaa wille wij wnde thet thennom poo thett att rijgens jndbyggere motte och lere seglatien tiill Jslandt och nyde then fordell som nu fremmett bruge«.2 T il biskop Gizur Einarsson i Skalholt havde han allerede den 19. marts skrevet, at han med det første agtede at sende et af sine skibe til Island ladet med mel, malt og andre varer til gavn for islændingene. Hensigten var at bytte disse varer med fisk på Island, og kongen bad derfor biskoppen sørge for, at den fisk, der var til salg i hans område, ikke blev solgt, førend kongens skib nåede frem.3 Det er særdeles karakteristisk, at biskop Gizur ved dette brev har anført, at han havde modtaget det af ham­ borgerkøbmanden Henryck Hynsken, for problemet var, som det nævnes i kongens brev til Anders Bille og Joachim Beck, at dan­ skerne først måtte lære, hvorledes man sejlede til Island. Allerede det foregående år havde kongen henvendt sig til Hamborgs råd med an­ modning om at måtte ansætte en skipper, en styrmand og andre søfolk til en rejse til Island,4 og den 1. marts 1542 kan Anders Bille og Joachim Beck berette, at skipper Hans Lemicke fra Hamborg og den styrmand, der har kendskab til farvandene ud for det nordlige Island, og som er i kongens tjeneste, er kommet til København sam­ men med to karle, der kan lutre svovl.5 Danskerne måtte således lære af hamborgerne, hvorledes de skulle drive Islandsfart, og så vidt det kan ses, er dette et initiativ, der er taget af kongen og hans rådgivere alene og ikke noget, der er foreslået af en initiativrig dansk købmands­ stand, der ville udnytte en national fordel. A f et udateret notat udarbejdet af Anders Bille i disse den dan­ ske Islandsfarts tidligste år, fremgår det da også, at man for at danskerne kunne få den størst mulige fordel af det islandske marked har overvejet helt at forbyde hamborgsk handel på Island i nogen tid. Begrundelsen skulle være, at den danske konge selv havde brug for sit svovl og var blevet bekymret for, om kilderne snart var udtømte. Kongen skulle så hvert år sende to skibe på 100 læster til Island for at hente svovl, og dette skulle han afsætte til udenlandske købmænd, specielt Fuggeme for guld og andre varer. Den fisk, kongen modtog i skat fra sine islandske undersåtter, skulle sejles til England, og der