HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

1 0 4 RUDOLF NIELSEN Min far aspirerede ikke til dette avancement, som opnåedes ved særlig nidkær tjenesteudførelse, skrive mange anmeldelser, blandt andet vedrørende stakkels betlere, som den ivrige ofte hersede unødigt med - det syntes i hvert fald min far, som hellere gav tiggeren en 2-øre og bad ham stikke af. Det var naturligvis ikke meget politi­ mæssigt, men han havde set så meget rundt om i verden, at han ikke kunne betragte en tigger som en farlig person, men kun et menneske, der var til ulempe for forbipasserende, hvis han antastede dem. Sagen var jo den, at min far var betydeligt ældre end de samtidig med ham antagne kolleger. Det bør i denne forbindelse noteres, at han i 1886 med sine næsten 35 år, aldersmæssigt var ved den yderste grænse for ansættelse i politiets tjeneste. De første 2 -3 måneder efter ansættelsen gjordes tjeneste ved ho­ vedstationen på Domhuset. I denne tid blev den nyansatte betjent sat ind i politivedtægten og i den for mandskabet gældende instruks samt i det hele gjort bekendt med de forhold i almindelighed, som var af betydning for den rette udførelse af politigerningen. Fra den 1. april 1886 blev min far sat til tjeneste i 1. politikreds ved station 1, der dengang lå på Gråbrødretorv. Min far kendte jo nok noget til København fra sin sejltid, hvor han ofte havde haft læn­ gere eller kortere ophold her, men et dybere kendskab til den gamle bys geografi, når han kom lidt bort fra havneterrænet, har han ikke haft. Han fortalte i hvert fald, at da han en af de første dage blev sendt ud fra stationen i et eller andet ærinde, kunne han ikke finde tilbage til stationen på Gråbrødretorv igen. Da han var i uniform, kunne han ikke være bekendt at spørge nogen om vej, og til sin ærg­ relse måtte han da flakke rundt nogen tid, inden han fandt »hjem« igen. Senere blev station 1 flyttet til Nørregade, først i nr. 21 - dér hvor telefonhuset nu ligger —atter senere længere oppe i gaden på den an­ den side, næsten oppe ved Nørrevoldgade. Mandskabet ved en politistation var delt i 4 hold, 2 daghold og 2 nathold, idet posterne var dobbelt besat om natten, i hvert fald det meste af natten, idet nogle betjente hen på natten blev trukket ind på stationen til brandvagt el. lign. Den enkelte mand havde dagtjeneste hveranden måned og nattjeneste hveranden måned. Såvidt jeg husker lå tjenestetiderne således:

Made with