HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

1 0 6 RUDOLF NIELSEN kraftige skikkelser som et synligt udtryk for styrke og evne til at op­ retholde ro og orden. At de kunne omsætte udmarch-besindighed i en anderledes energisk fremfærd under givne omstændigheder, det vidste man på den anden side godt. Efter at være gået ud fra stationen drog afløsningskolonnen ad en bestemt rute til kredsens forskellige poster, og i samme rækkefølge som man nåede disses »punkter« forlod den afløsende betjent kolon­ nen. Denne var ordnet således, at det stadig var de to bageste der gik fra, således at inspektionsbetjenten ved den sidste post kvitterede den forreste, og altså sidste betjent. Samtidig gav han ham klokke­ slet - »så kan du tage tre kvarter« - hvilket betjenten noterede, hvor­ efter inspektionsbetjenten efter denne sin første inspektion foretog sin ronde til de øvrige betjente for at kontrollere, om de var hvor de skulle være. På hvert sted gav han dem klokkeslet for inspektions­ tidspunktet. Når vagttiden var forbi, afkonfereredes på stationen af overbetjenten, om klokkeslettene stemte overens. De afløste betjente gik enkeltvis ind til stationen og meldte af og afleverede deres notater om inspektionstidspunkterne, afgav meldin­ ger om indtrufne begivenheder under tjenesten og satte sig til at skrive rapport, hvis de havde haft en »forretning« som det kaldtes, f. eks. en anholdelse, en tilskadekomst eller lignende. Tiden mellem vagttjenesterne var således ikke ubetinget fritid. Min far var særdeles præcis med at komme hjem, og når han ikke indtraf til tiden, sagde vi gerne, at han nok havde haft en »forretning«. Det skulle også nok passe - og så fik vi en beretning om, hvad han havde oplevet. På anden måde var der også beslaglæggelse af fritiden, navnlig for natholdene i deres fritimer om dagen. Periodisk mødte de således til eksercits under kommando af politiinspektør Theodor Petersen, som havde været rytterofficer. Dette foregik i gardens eksercerhus, der var en meget lang een-etages bygning i Gothersgade, afgrænsende gardens eksercerplads ved Rosenborg ud mod nævnte gade, der dengang var meget smallere end nu, hvor der i stedet for den nedrevne bygning er opsat et gitter, trukket et godt stykke ind på pladsen. Min far »elskede« disse øvelser i løb og gang og formering kolon­ ner o.s.v., der med militærisk nidkærhed dyrkedes af politiinspek­ tøren. Min far var jo ikke netop nogen årsunge.