HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

POLIT IBET JENT I KØBENHAVN

1 0 7

Der påhvilede også betjentene andre pligter efter tur. Således var der forkyndelse af stævninger, udbringelse af tilsigelser til møde i retten - samt at gå »med de løse«. Hvad dette sidste udtryk dækkede, har jeg aldrig skaffet mig opklaring på. Endvidere måtte betjenten møde i retten, når en af hans sager skulle behandles. Dette kunne naturligvis også forekomme under dagtjeneste. I 1886-87 havde min far post 15, som muligvis lå omkring ved stadsgraven, d.v.s. vel nærmest hvor rådhuset nu ligger ved Vester Voldgade. Denne min antagelse skyldes, at min far har fortalt mig, at i sin allerførste tid som politibetjent skulle han en dag jage nogle dren­ ge - eller var det ålestangere - bort fra isen på stadsgraven. Herunder gled han og faldt nok så nydeligt på halen til moro for dem, der over­ værede hændelsen og til så megen skamfuldhed for ham selv, at han opgav forfølgelsen og luskede væk. Det kan måske være på sin plads, inden jeg går videre, lige at nævne et par ting om forholdene her i landet og i København på dette tidspunkt. Der var stærk politisk spænding. Estrup var konseilspræsident og regerede på provisoriske love, og en dag i 1885 affyrede en typograf, Julius Rasmussen, to revolverskud mod ham uden for hans bolig på Toldbodvej. Dette drastiske udslag af den almindelige uro gav an­ ledning til udvidelse af politistyrken i København, og det er da ikke umuligt, at dette øgede min fars chancer for den ansættelse, han fik i januar 1886. Samtidig oprettedes et gendarmerikorps (»de lyseblå«), som skulle bidrage til opretholdelse af ro ude i landet. Den stærke politiske mod­ stand mod Estrup fra store befolkningsdeles side — ikke mindst fra venstrepartiet og arbejderne - gav sig nu også udslag i had mod gen­ darmerikorpset, som generedes på mange måder af befolkningen. Som et kuriosum kan nævnes, at min mor til mig har givet udtryk for en anden side af sagen. Hun fortalte, at man ude på landet følte øget tryghed ved gendarmernes patrouilletjeneste, idet man var mere i fred for landevejsbisser og omstrejfere, som ikke mere følte sig sikre, men holdt sig mere skjult end før. Men måske har det konservative sindelag, der altid var fremherskende i min mors hjem i Faldsled, medført, at man der ikke nærede uvenlige følelser overfor Estrup’ske foranstaltninger, taget i al almindelighed, og min mors personlige ind