HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

POL IT IBET JENT I KØBENHAVN

1 1 3

bord, dels ved hans fortrolighed med engelsk og tysk, og han havde også mange hyggelige samtaler med udlændingene. På så stor en arbejdsplads som Frihavnen forekom der ofte tilskade­ komster blandt arbejderne. Hvis det drejede sig om mere end hvad man kunne klare med en forbinding på stedet, blev politiet alarme­ ret, og så gik turen til hospitalet. Man havde - i hvert fald i den første tid min far var i Frihavnen —en egen ambulance stationeret et sted derude. Hest og kusk skaf­ fede man fra stedet hos en vognmand, og så spændte man for og kørte. Jeg kender ikke ordningen så nøje, men den fordel man havde af ikke at skulle vente på en fra brandstationen tilkaldt ambulances ankomst, kunne vel i grunden ikke konkurrere med brandvæsenets langt hurtigere kørsel. Ambulancerne var ganske lette køretøjer, som nærmest dansede hen over gadebelægningen under galop-kørslen, som regel med kun een hest for vognen. Nu må man undskylde eventuelle fejlhuskninger fra min side, men jeg mener, at der kun var plads i ambulancen til patienten, således at kusken var alene om køretøjet. Men der var et trinbræt bag på vognen, hvor betjenten stillede sig, idet han holdt fast i en metalbøjle oppe ved vognens tag. Min far var ikke begejstret for sådan en køretur. Han beskrev det som noget nervepirrende, ikke mindst når ambulancen fo’r igennem frihavnsporten, eller når der blev svinget rundt om gadehjørnerne. Endda kunne situationen kompliceres derved, at det undertiden - efter tilfældets art - kunne være nødvendigt at linde lidt på dobbelt­ døren bagi ambulancen for at observere, hvordan den tilskadekomne befandt sig. Man var da henvist til kun at holde fast i bøjlen med een hånd. - Ambulancerne motoriseredes først i 20-erne. Blandt de erindringer jeg har fra min fars tid i Frihavnen bør vel også nævnes de besøg, som min mor og jeg - og senere, da jeg blev større, jeg alene - aflagde ikke så helt sjældent hos ham på vagten, når han var til tjeneste. En tid var der et ekstra incitament for lejlig­ hedsvise besøg. Frihavnsselskabet havde for interesserede funktionæ­ rer stillet et langstrakt ledigt jordareal til rådighed for en slags koloni­ havebrug. Det lå langs med dobbelt-gitteret ud mod kørevejen, som fører ud til Langeliniekajen, der løber nedenfor den højtliggende