HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

10

B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU magtmidler til at forhindre, og han ændrede da sin politik derhen, at engelske købmænd kunne sejle til Island, hvis de på forhånd er­ hvervede en kongelig tilladelse dertil. Heller ikke dette var der mulig­ hed for at håndhæve, så i 1490 afsluttedes en traktat mellem England og Danmark, der gav englænderne ret til fri handel og fiskeri på Is­ land, hvis de blot hvert syvende år indhentede en generel licens hos den danske konge. Uden at dette ses at være sket, var der ingen an­ klager mod ulovlig engelsk handel på Island førend i Frederik I I ’s tid.10 Englænderne drev på det nærmeste monopolhandel på Island i størstedelen af det 15. århundrede, men fra 1480’eme begyndte hanseaterne, især hamborgerne, at blive alvorlige handelskonkurrenter, og beretningerne om sammenstød mellem englændere og hanseater og forsøg på at holde hinanden borte fra handelspladserne, blev stadig hyppigere.11 I løbet af det 16. århundrede gik udviklingen imidlertid i retning af, at hanseaterne blev dominerende i handelen med islæn­ dingene, mens englænderne i stadig højere grad koncentrerede sig om fiskeri på åbent vand; kun Vestmannaeyjar besøgtes endnu hyp­ pigt af engelske købmænd. Englændernes sejlads på Island ses at have nået et højdepunkt omkring år 1528, idet en udateret kilde med på­ tegninger af Secretary of State William Cecil fra ca. 1563 oplyser, at i 1528 sejlede 149 skibe til Island, mens der nu kun er 43, der sejler dertil,12 og den danske udsending Jacob Deidonanus, der i juni 1552 aflagde besøg hos den engelske monark, kunne til Christian I II berette, at der hvert år sejlede 60 engelske skibe til Island.13 Hvad omfanget af den hanseatiske handel angår, nævnes det i 15 5 1 ved forhandlinger mellem den danske konge og hamborgerne, at disse hvert år sender 20 skibe til Island, mens danskerne kun kan præstere to. De hamborgske Islandskøbmænd var fra omkring 1500 organiseret i et Islandsfarerselskab, og af dette selskabs regnskabsbøger fremgår det, at antallet af årlige sejladser til Island fra Hamborg i perioden 1 547-53 lå på fra 10 til 16 skibe, der var bemandet med fra 8 til 77 mand.14 Islændingenes eget syn på handelsforholdene fremgår tydeligst af den såkaldte Piningsdom fra 1. juli 1490, der var det islandske altings bekræftelse på den dansk-engelske traktat af samme år, hvorved eng­ lænderne havde fået ret til frit at handle og fiske ved Island. I følge