HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

KØBENHAVNS BYMUSEUM

1 2 7

Fra Østerbro stammer også en akvarel af I. L. Ridter fra 1899, der forestiller billedhugger Møens villa, Kastelsvej 8, som blev ned­ revet 1927. I lighed med andre huse i det såkaldte demarkations- terræn var den bygget af træ. På grunden ligger nu boligselskabet Kastelhaven. Ikke så langt herfra lå i sin tid på hjørnet af nuværende Strand­ boulevard 15 og Præstøgade grosserer P. A. Halkiers villa. Den var opført på en grund i den tidligere Classens Have og havde, da den blev bygget adressen Strandpromenaden nr. 15. Villaen var en etage høj med en åben søjlebåren loggia midt på facaden, hvorfra en trappe førte ned til haven. Villaen er sikkert bygget i i86o’erne, og den 29. december 1887, da sneen dækkede havens gange, bede og plæner, ud­ førte Viggo Pedersen den akvarel, som museet i år har erhvervet, og som det fremgår af en påtegning på dens bagside var tænkt som gave »til far nytårsdag 1888. Din lille dattersøns fødselsdag«. Villaen er forlængst nedrevet og erstattet af et stort boligkompleks. Som testamentarisk gave fra tidligere forstanderinde for »Store Tuborg«, Ensomme Gamles Værn, frk. Marie Balslev, der i 1973 afgik ved døden, har museet modtaget et smukt maleri af det gamle landsted »Store Tuborg« på Strandvejen overfor Tuborg Bryggerier­ ne, set fra den bagved liggende frodige have. På den toetages høje villa var der på nordgavlen en åben veranda, medens huset mod syd ved en overdækket gang var forbundet med Ensomme Gamles Værn’s tre etager høje hovedbygning. I 1867 erhvervedes denne villa af bispinde Grundtvig, og indtil hans død 1872 var den N. F. S. Grundtvigs sommerbolig. Af Ensom­ me Gamles Værn blev den smukke bygning imidlertid for godt en halv snes år siden nedrevet og en ny og større opført i stedet i tilslut­ ning til den tidligere nævnte ejendom, men en mindeplade for Grundt­ vig, der var anbragt under stueetagens midtvindue på facaden ud til Strandvejen blev dog bevaret. Hvem der har udført museets maleri vides ikke, men det må være malt engang i 1930’rne, og det blev overrakt frk. Balslev ved hendes fratræden som forstanderinde i 1957. Medens Strandvejen allerede omkring århundredskiftet mistede sin landlige skikkelse, forblev Brønshøj og Utterslev langt op i dette år­ hundrede rene landskabelige idyller. Dette giver to malerier fra om-

Made with