HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

136

JØRGEN AHLEFELDT -LAURV IG

Et hotelprojekt ved hjørnet af Set. Annæ plads og Toldbodgade, hvor et pakhus er ved at blive bygget om til hotel, bevirkede, at der også her skulle piloteres. Gravningen inden i bygningen gav mange chancer for at finde skår fra 1600-tallets slutning. Her fandtes bl. a. fine skår fra store havevaser fra de franske fabriker Nevers og Rouen. Et enkelt lille øre fra en øreskål var her udformet som en ansigts­ maske, og de blå hollandske fajencer med Frederik den fjerdes kro­ nede navnetræk hjalp betydeligt til at aldersbestemme fundet. Der lå iøvrigt betydelige mængder af tekstiler og læder i fyldlagene, og vi videregav store mængder af disse ting til Nationalmuseets konser­ veringsanstalt, for at man kunne bruge det mindst værdifulde til kon­ serveringsforsøg. Det synes som om man hvert efterår tager fat på nye ombygnin­ ger i Tivoli, og det forgangne efterår danner ingen undtagelse. I den del af den gamle have, der vender ud mod H. C. Andersens boulevard og Stormgade, skulle man dybt ned. Da et afsnit af stadsgraven lå her, var der håb om at finde gamle ting. Efter at bygningerne var ryddede, viste det sig, at de var overordentligt godt funderede, idet der under det hele var en umådelig pælekonstruktion. Da gravedyb­ den samtidig ikke blev stort dybere end det gamle vandspejl, måtte vi nøjes med udsmidningerne fra den gamle restaurant »Øen«, som havde ligget netop her. Det blev til en righoldig samling af yderst forskelligartede drikkeglas fra ølkrus og toddyglas til vinglas og snap­ seglas. En af restauratørerne havde fået porcelæn fra Den kongelige Porcelænsfabrik, mønstret var det populære musselmalede og med restaurantens navn påmalet, men enkelte kopper havde hans navn malet indvendig langs kanten. De små flødekander, som ældre køben­ havnere må kunne huske endnu, har været vanskelige at gøre rene, så der lå adskillige hele i dyngen! Da Tivolis samling blev ødelagt under krigen, er det for at supplere den nye samling Københavns Bymuseum har samlet disse genstande. Ved restauranten »Grøften« er der atter blevet gravet, og her blev som før fundet 1500-tals ovn­ kakler i 2 -3 meters dybde. I området ved Lersøparken er der også blevet gravet og reguleret. Her havde man under anden verdenskrig en stor aktivitet med at pille koks. Arkæologiklubbens medlemmer gravede her og fandt det

Made with