HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

KØBENHAVNSKE JORDFUND OG UDGRAVNINGER 1973-74

1 3 7

meste af en stor hvidglaseret kakkelovn fra 1860erne, samt en masse hele flasker, som udgør en morsom typologisk samling. 1880ernes nipsgenstande lå også i området, og der fandtes mange rester af de dengang så populære figurer. I Skindergade no. 5 blev der tidligere på året nedrevet et 1700-tals hus, og ved gravningen i den grund blev der fundet en lille affalds­ kule med mange spændende ting i. Fremherskende var dog det me­ get varierede ostindiske porcelæn fra 1700-tallets midte. Nogle kop­ per og underkopper havde kapucinerbrun yderside, og indeni var de­ korationen i »famille verte« facon, med en enkelt isfugl siddende på en slåengren. Prægtige glas med monarken Frederik V ’s kronede navnetræk i meget forskellig størrelse og fine slibninger. De lange kridtpiber med deres agatpolerede hoveder, fremstillede i Gouda i Holland, manglede heller ikke, og blandt fajencerne og lertøjet var der et næsten helt fad af det såkaldte »Stettiner gods«, et navn hentet fra eksporthavnen mere end fra oprindelsesstedet. Blandt de mest spe­ cielle genstande i fundet var et forgyldt lommeur, som lå inden i sin urkapsel fremstillet af skildpaddeskjold. Nogle små uanselige irrede metalstykker viste sig at være fra en bogbinders forgylderværktøj, her sås små blomster som kendes fra smukt indbundne 1700-tals bøger. I ejendommen Frederiksholms Kanal 28, forsvarets materielgård, arbejdede et hold arkitektstuderende på en opgave med at restaurere en tilbygning, som gennem mange år havde tjent som atelier for bil­ ledhuggere fra Wiedewelt til Bissen. Under restaureringsarbejdet blev der under gulvet fundet fundamentet til en gipsovn, som var fyldt med gipsforme, ligesom der fandtes adskillige forme i de omliggende jordlag. De overordentlig heldige fundomstændigheder inden i et hus har muliggjort at formene og figurresterne blev fundet relativt in­ takte, bløde af fugten fra jorden, men dog til at redde. Adskillige for­ me bar et meget klassicistisk præg, og kan være fra 1700-tallets sidste halvdel. Nogle stykker, som så særligt interessante ud, var brudstykker af reliefportrætter. Personerne havde allongeparykker i hvid gips, me­ dens ansigtstrækkene var fremstillet i en brunlig gipsmasse, noget der gav en overordentlig fin virkning. Da det tager lang tid at få fundet tørret på en nænsom måde, vil der antagelig gå nogen tid før vi kan få et klart indtryk af, hvad det egentlig er vi har fundet, men dele

Made with