HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

12

B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU denne altingsbeslutning må ingen udenlandske mænd have islandske mænd i deres tjeneste og ikke foranstalte fiskeri fra kysten. De må ikke opholde sig på Island om vinteren, og hvis dette alligevel sker på grund af en nødssituation, må de ikke sælge deres varer dyrere om vinteren end om sommeren.15 Man ville med dette undgå, at udlæn­ dingene oprettede handelsstationer på Island og samtidig forhindre, at de fik urimelige fordele ved den varemangel, der opstod på øen i løbet af vinteren. Det er hovedsagelig disse bestemmelser fra Piningsdommen, som søges realiseret af Christian I I I og hans lensmænd, heriblandt køben­ havnerne fra begyndelsen af 1540’rne, for i virkeligheden var intet af dette blevet overholdt af de udenlandske købmænd i den første halvdel af det 16. århundrede. Christian I I I indledte kampen mod den udenlandske handels­ dominans på Island ved i et åbent brev af 25. december 1542 at ind­ skærpe, at ingen udenlandske købmænd må opholde sig på Island om vinteren, idet han var blevet vidende om, at mange af dem, der besøgte Island, brugte købmandsskab, der var imod gammel sæd­ vane og Norges lov.16 Samtidig besluttede han at sende Otte Stigsen Hvide til Island som kongelig lensmand,17 og denne gik i 1544 til angreb på udlændingenes pengeanbringelser på øen, idet han krævede, at alt det gods og de skibe, de havde samlet sig på Island mod landets love og altingets domme, skulle udleveres til altinget.18 De udenlandske købmænd gik ikke frivilligt med hertil, men det lykkedes faktisk Otte Stigsen at beslaglægge et stort antal udenlandsk ejede fiskerbåde, og det følgende år fik han altingets sanktion på, at det var sket i over­ ensstemmelse med landets love.19 De hamborgske Islandsfarere klagede straks til Christian I I I over det skete, idet de hævdede, at de ved at lade islændinge sejle i deres fiskerbåde havde bidraget til at øge deres velstand,20 men Otte Stigsen kunne i sit forsvarsskrift påpege, at de ikke alene ved at eje fiskerbåde og udruste dem til fiskeri, men også ved at drive vinterliggeri, ved at tvinge de engelske købmænd ud af havnene og ved at bruge falsk mål og vægt havde overtrådt islandsk lov.21 Christian I I I foretrak at overlade den endelige afgørelse til al­ tinget, der den 30. juni 1545 dømte, at de fiskerbåde, der var blevet beslaglagt, skulle tilfalde kongen. Man benyttede desuden lejligheden til at gentage Piningsdommens bestemmelse om vinterliggeri, og for

Made with