HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

1 5 8 ANMELDELSER man gik ledig, og glæde når man fik fast arbejde. Mejeristen fortæller at han var misundt af sine kolleger, da han blev ansat på et nybygget mejeri: arbejdstid 16 timer, også søndag, altsammen til 22 kr. om ugen og egen kost og logi. Det var i 19 14. På den baggrund er det interessant, at en søn af en indvandrer fortæller at hans far fandt de danske arbejdsforhold fyrstelige på baggrund af hvad han var vant til fra Rusland. V i får forskellige glimt af datidens overklasse, som man bl.a. mødte i skikkelse af husejere. »Ejeren er en fin ældre herre med snehvidt hår og skæg. Når han kommer og skal tale med far, må vi småunger pænt holde os på afstand. Han er departementchef!«. En anden —også positivt skildret —ejer var grosserer. »Han talte anderledes end vi andre. Det duperede fuldstændig madammerne, der syntes han var en fin herre. De omtalte og tiltalte ham »grossereren«. Det gjaldt selv de værste rappenskralder, selv når de skældte ham ud, for eks. »Grossereren lovede mig et nyt køkkenbord, det er kraftstejleme noget svineri, grossereren ikke hol­ der ord«. T il en så ophøjet størrelse kunne man ikke sige De«. løvrigt kunne man også iagttage det bedre borgerskab om morgenen mellem klokken 6 og 8. Så var der nemlig kur i Rosenborg Brøndanstalt, hvor fine damer og herrer drak affø­ rende vande og gik tur i Kongens Have. Musikere fra Det kongelige Kapel under­ holdt imens. Det er fristende at fortsætte citaterne, men lad mig slutte med en skildring af nytårsaften på Vesterbro omkring århundredskiftet. Det starter med drønende kanonslag, fyrværkere, kinesere, råb og skrig, men når »klokken nærmede sig tolv, så slæbte ungdommen gamle sofaer, halmmadrasser og andet husgeråd, der allige­ vel skulle kasseres, ud på gaden. Så blev der hældt en flaske petroleum til seks øre over det brandfarlige stof, og så kan det nok være, det blussede op under høje hurraråb«. Derefter blev latrintønderne slæbt frem og smidt på bålet. »Men det værste ved hele balladen, var den ulidelige stank, der længe efter lå over hele kvarteret. Det var ikke til i flere dage ind i det nye år at lukke et vindue op«. Baggrunden for bogen »Københavnere fortæller« er ganske speciel. I 1969 havde Nørre Hospital 200 års jubilæum og i den anledning udsendte Københavns social­ borgmester Børge H. Jensen en opfordring til samtlige kommunens pensionister om at indsende deres erindringer om livet i det gamle København. Det var en lykkelig idé, og tilslutningen blev endog særdeles stor. I løbet af et par måneder kom der erindringer fra ikke mindre end 2.000 pensionister. Der er selvfølgelig meget store variationer i materialet, ikke mindst i omfang, men det er beregnet, at materialet sammenlagt vil svare til 30-40 bind af størrelsen Grimbergs Verdens­ historie! Det var tanken at de bedste erindringer skulle præmieres, og en nedsat komité —hvoraf stadsarkivar, dr. phil. Sigurd Jensen og museumsinspektør Poul Strømstad synes at have trukket det største læs — fandt frem til de 15 bedste levnedsskildringer. Heldigvis lod man ikke sagen stoppe her. Københavns borgerrepræsentation ofrede de nødvendige penge på at trykke et uddrag af de præmierede erindringer. Poul Strømstad har stået for det praktiske arbejde, bl.a. med at finde en række glimrende og samtidige illustrationer til erindringerne. Desuden har han skrevet en udmærket indledning, lavet forklarende noter (der er nyttige og rimelige i om