HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

ANMELDELSER

1 6 3

type var påmonteret en tromle, i hvilken en aksel i bilens længderetning drejet 3A skrue kværnede skraldet sammen«. Det er vist de færreste læsere, der kan danne sig et klart billede af køretøjet. Side 14 1 oplyses, at Frederiksberg har »afgi­ vet 30.000 indbyggere til Amagerforbrænding«, og at resten afgives, når Frede- riksbergs egen forbrændingsanstalt nedlægges! Bogen behandler et særdeles vigtigt emne, og der er gjort et forsøg på at for­ binde det historiske med det aktuelle ved at opridse de nutidige miljø- og for­ ureningsproblemer. Der gives adskillige gode oplysninger, men uden registre er det vanskeligt at finde frem til dem. Selv om bogen har mangler, fører den dog beskrivelsen af udviklingen på renovationsområdet frem fra de tidligere beskrivel­ ser til nutiden. I betragtning af de sanitære og renovationsmæssige forholds af­ gørende betydning for en storby, er det bemærkelsesværdigt, at de københavnske forhold på dette område ikke er taget op til behandling oftere, end det er sket. Afskrækker emnet historikerne? Poul Strømstad. Denne bog er blevet til ved et samarbejde mellem to kyndige københavns­ historikere. Teksten, der skyldes forfatteren og forlagsmanden Godfred Hartmann, hviler på et solidt fundament af arkivalske oplysninger indsamlet af museums­ inspektør ved Nationalmuseet Robert Egevang, og der er blevet en særdeles læseværdig bog ud af det. Huset, hvis historie skildres, er Nyhavn 67, der ligger næsten ved den yderste ende af kanalen. Som alle huse har det sin egen historie, men de mennesker, der har boet her, hæver huset op i en klasse for sig. Her møder vi købmanden og skibsrederen Carl Wilder, dispachør Johan Buntzen, hans datter Thomasine, hen­ des første mand P. A. Heiberg, hendes anden mand C. F. Ehrensvärd-Gyllem- bourg, hendes søn Johan Ludvig Heiberg og senere H. C. Andersen, der boede i huset i 17 år, lang tid for den ellers omflakkende digter. Ved sin omfattende viden om Københavns historie og personalhistorie, ved sin indlevelsesevne og fantasi er det lykkedes forfatteren at skabe en spændende og interessant skildring af huset og dets beboeres historie fra engang i 1670’erne og 300 år frem i tiden. Bogen handler dog om langt mere end beboerne. Ved at lade blikket vandre fra vinduerne i Nyhavn 67 ud over kanalen, havnen og byen på forskellige tidspunkter får vi korte, men ofte meget instruktive og præcise rids af vigtige begivenheder i byens og landets historie. Metoden kræver en sikker viden om begivenhedernes gang, og hvor denne viden på grund af manglende kilder slipper op, kræves der evne til inden for rimelighedens grænser at digte videre. For læseren er det ikke altid let at afgøre, hvor kendsgerningerne holder op, og fantasien begynder, men det gør ikke bogen ringere som inspirerende læsning. Robert Egevang og Godfred Hartmann: Et Hus i Nyhavn. Et københavnsk miljø gennem 300 år. 260 s. ill. Gyldendal 1973. K r. 59.75.