HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

164 ANMELDELSER Det er en meget personlig form for historieskrivning, og forfatteren har da også ved jævnlig at tilføje småordene »jo«, »mon« og »nok« antydet, at hans udlæg­ ning er en af flere mulige forklaringer. Der er mange gode indfald og kombi­ nationer, som f.eks. episoden, hvor forfatteren lader Marquar Rodsteen og hans kone betragte opførelsen af Gyldenløves palæ, det nuværende Gharlottenborg, fra Nyhavn 67, og tilføjer: »På skorstenspiberne står der 1677« for at angive handlingens tidspunkt. I nogle tilfælde er kombinationerne lovlig dristige som på side 35, hvor læseren lades i stikken over fortolkningen af eventyret om Valdemar Daa. I det hele taget må man sige, at bogen forudsætter et stort forhåndskendskab til steder og personer, et forhold, der smigrer, når man ved besked, men mystificerer og irriterer, når man ikke ved besked. Forfatteren ynder korte sætninger isprængt talesprogsagtige vendinger. Han skriver ikke »På Statens museum«, men »Oppe på Statens museum«. Henrik Rüse bliver adlet »under navnet Rysensteen med baroni og det hele« og U lrik Frederik Gyldenløve »ser helt anderledes ud end halvbroderen Christian den 5., og det skal han være glad for«. Der er samlet stof fra mange kilder, og man undskylder at henvisningerne er samlet oversigtsmæssigt bag i bogen, så man ikke kan se nøjagtigt hvilke kilder de enkelte oplysninger hviler på. Illustrationerne er i de fleste tilfælde velvalgte, et par af dem f.eks. s. 2 1 1 og 2 13 virker dog lidt uvedkommende. Visse unøj­ agtigheder kan påvises, men forfatterens ønske om, at det må lykkes »at få lidt af det, der har rørt sig i nr. 67, til at leve for andre« må siges at være opfyldt til overmål. Poul Strømstad.