HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

STADSARKIVETS H ISTOR IE

13

1945 konstitueredes cand. mag., senere fil. dr. Svend Aakjær som stadsarkivar. 1948 overtog han embedet og efterfulgtes 1956 af dr. phil. Sigurd Jensen. Hvilken medhjælp de skiftende arkivarer før 18 17 har haft, vides ikke. Men den har næppe været betydelig. Ved midten af forrige år­ hundrede optræder rådstuearkivar Winthers søn, Frederik Wilhelm Winther, som nævnt, som sin faders assistent, og dr. Oluf Nielsen havde fra 1887 sin søn August Nielsen som medhjælper. 1896-1920 havde rådstuearkivaren som fast hjælper cand. theol. /. /. Høyer. Nu og da synes han at have lånt assistance i andre kommunale kon­ torer. Men i begyndelsen af dette århundrede fik rådstuearkivaren flere medhjælpere, først og fremmest den faste medarbejder gennem mange år fhv. stabssergent /. /. Iiedegaard. Løsere medhjælp var to unge mennesker, en skoleelev og senere stud. mag. Børge Tengnagel Jørgensen, der efter at være blevet cand. mag. gik i den lærde skoles tjeneste (lektor i historie ved Esbjerg statsskole), den anden var stud. mag. Svend Aakjær, som efter endt embedseksamen indledte en forsker- og arkivarkarriere, der senere førte ham tilbage til stadens arkiv som dettes chef. 1923-33 var cand. mag. Sigrid Wad medhjæl­ per. 1922 ansattes Viggo Jacobsen, der 1940-69 ledede ekspedition II. 1932 ansattes Kai Rasmussen (Wolder), efter opdelingen i 1940 leder af ekspedition I (til 1969). Samme år blev cand. mag. Else Margrethe Kjerrumgaard Jørgensen honorarlønnet medhjælper, senere blev hun sekretær og fuldmægtig (fratrådt 1969). Fra 1939 og fremover ansattes en række assistenter, der begyndte i stadsarkivet som elever og derefter gennemgik den sædvanlige sko­ ling af kommunens assistenter. Flere af dem er senere avanceret til fuldmægtige i stadsarkivet; en enkelt har gjort karriere i en anden kommunal institution. Desuden har arkivet beskæftiget flere kvinde­ lige kontorfunktionærer, og et skiftende antal rådhusbetjente har væ­ ret stillet til rådighed. Siden midten af 1940’rne har stadsarkivet haft et fotografisk atelier. I 1972 indrettedes et restaureringsværksted. Stadsarkivets forretninger blev i 1940 delt mellem en ekspedition I, der først og fremmest tog sig af sager til og med 1857, og en ekspedi­ tion II, der tog sig af de nyere. Efterhånden er denne ret skarpe opdeling i sagsområder blevet udvisket, men af praktiske grunde dan