HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

1 6 B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU sis. Endnu mere påfaldende virker det, at Hamborgs borgmestre og råd så sent som i november 1553 igen tager sagen op. De omtaler, at meget gods var blevet frataget hamborgerne ved Vestmannaeyjar og Akranes i 1548 og 1549, og at ejeren af det skib, Hans Wagner sej­ lede med, Jürgen eller Georg Wagner sammen med to andre ham­ borgere i 1547 havde afsluttet en kontrakt med Otte Stigsen for 3 år gående ud på, at de mod en betaling af 200 daler årligt kunne oppe­ bære alle indtægter af Vestmannaeyjar og have tilladelse til at opholde sig der sommer og vinter. De havde dog aldrig opnået at få nogen glæde af denne kontrakt, for i 1547 var de kommet for sent af sted til Vestmannaeyjar på grund af krigen i Tyskland, og i 1548 havde Ralph Downes på Laurids Mules befaling taget Hans Wagner med sig til England, hvorefter han selv havde beslaglagt hans gods.33 Det har ikke været muligt at finde omtale af denne specielle kontrakt an­ detsteds, og den kendsgerning, at den først bliver omtalt så sent, hvor der i mellemtiden havde været flere anledninger, hvor sådanne kla­ ger kunne have været fremført, gør, at man må sætte et spørgsmåls­ tegn ved det reelle indhold i den. Mens københavnerne således synes at have haft held med deres kamp mod udlændingenes vinterliggeri på Vestmannaeyjar, måske fordi de her kunne samarbejde med englænderne, der som følge af deres hovedinteresse i fiskeriet ikke selv var interesseret i at overvintre på Island, måtte Laurids Mule finde sig i, at det gods, han havde taget fra tyskerne på selve Island i vinteren 1548-49, blev taget til­ bage af dem selv ved voldsanvendelse, da de kom til Island igen i foråret 1549; men den københavnske høvedsmand opgav ikke håbet om at få knægtet dem. Sammen med lagmændene og disses hjælpere foretog han i efteråret 1549 atter en razzia på øen, og det lykkedes ham at beslaglægge både hamborgsk og lybsk gods samt at tage fem købmandssvende, der var blevet ladt tilbage for at passe på varerne, til fange. Han tog dem med sig i et skib til Amsterdam i den hensigt at få dem for retten i Danmark, men det lykkedes dem at slippe fri inden de nåede så langt. Laurids Mule forelagde sin version af sagen for Christian I I I i et brev af 20. december 1549, hvori han anmodede kongen om at hen­ vende sig til Hamborgs og Lübecks råd for at få de undvegne køb­ mandssvende for dansk ret. Før mente han ikke det kunne komme til