HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

18 B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU at det kun var de islandske storbønder, der havde tilskyndet Otte Stigsen til at beslaglægge alle udenlandsk ejede fiskerbåde, fordi de ville forhindre de fattige på øen i at tage tjeneste hos udlændingene, så de i stedet selv kunne få glæde af deres arbejdskraft i landbruget.38 Christian I I I synes ikke at have været i stand til at give hamborgerne svar på tiltale, idet han tydeligvis ikke på dette tidspunkt har været klar over, om han kunne stole på københavnerne. Han lover ham­ borgerne at undersøge ad rettens vej, om Laurids Mule uretmæssigt har beslaglagt deres gods og han giver dem tilladelse til at efterlade deres usolgte varer hos islændingene om vinteren, uden at det kan ses, at han har rådført sig med Københavns magistrat eller Laurids Mule i sagen. Han holdt dog fast ved, at de ikke måtte opholde sig på Island om vinteren eller eje fiskerbåde der, men når det var sagt, mente Christian III, der var baggrund for, at de kunne få deres be­ slaglagte varer igen. Den 20. marts 1550 gav han Københavns borg­ mestre og råd ordre til at tilbagegive hamborgerne alt det gods, de havde frataget dem det foregående år.39 Da hamborgerne den følgende sommer kom til Laurids Mule for at få deres beslaglagte varer igen, nægtede han imidlertid at udlevere dem med den begrundelse, at han ikke havde modtaget en sådan befaling fra kongen. Det er muligt, at københavnerne var blevet så stødt over den manglende støtte fra kongens side i deres islandske politik, at de har nægtet at akceptere hans beslutning. Mere sandsyn­ ligt er det dog, som de fremhæver i deres beretning om forholdene på Island fra december 1550, at Laurids Mule allerede var afsejlet fra København til Island, da beslutningen blev truffet og derfor ikke kunne vide noget om sagen, førend hamborgerne forelagde ham et bevis på det. Dette fik han først at se den 20. juni, men på det tids­ punkt havde tyskerne allerede ved at tilfangetage underfogeden Chri­ stian Skriver og tvinge ham til at fortælle dem, hvor kongens og kø­ benhavnernes fisk var gemt, taget hvad de mente, de var berettiget til.40 Hamborgerne hævdede herimod, at Laurids Mule hele tiden havde haft kendskab til indholdet af kongens brev, men blot ville vinde tid, så han kunne snige sig bort fra øen uden at skulle tilbage­ give tyskerne deres varer.41 Det mest ejendommelige i denne forbin­ delse er imidlertid, at det for begge parter lykkedes at få en altings­ dom, der gav dem medhold i deres synspunkter, begge fra den 30. juni