HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

20 B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU deres udsagn havde hamborgerne i kraft af deres store antal begået utallige overgreb på Island. Det var at spotte dem, når hamborgerne hævdede, at københavnerne skulle have hindret deres sejlads, for mens de tyske Islandsfarere hvert år kom til Island med tyve skibe, kunne danskerne kun udruste to. Laurids Mule havde været i sin gode ret til at beslaglægge det tyske gods, da vinterliggeri var forbudt både i følge kongens brev og islandsk lov, og han havde nægtet at udlevere det igen i 1550 på grund af manglende dokumentation. De havde så taget både kongens og københavnernes fisk med vold efter først at have tilfangetaget og mishandlet underfogeden. Københavner­ ne krævede til slut at få deres fisk igen samt erstatning for den uret, hamborgerne havde påført dem. De mente, at de hamborgske røvere skulle straffes, så islændingene dermed kunne se, hvem der var deres retmæssige herre.46 Først med denne redegørelse fik københavnerne overbevist Chri­ stian I I I om, at der nu måtte føres en strengere politik over for ty­ skerne på Island. I et brev af 5. januar 15 5 1 har han fuldt og helt overtaget københavnernes anklager mod hamborgerne for at bære hele skylden,47 og hamborgerne foreslog nu atter mundtlig forhandling om sagen.48 Forhandlingerne fandt derefter sted i Flensborg fra den 2 1. marts til den 6. april 15 5 1. Allerede forinden havde Christian I I I imidlertid besluttet at sætte magt bag sine ord, idet han i et brev til Eske Bille og andre af rådet den 6. marts meddelte, at det var hans hensigt at sende fire orlogs­ skibe til Island hen på foråret.49 Han begrundede dette med, dels at hamborgerne med vold har taget gods på Island og i det hele taget opført sig på øen efter deres eget forgodtbefindende og dermed fra­ taget ham hans rettighed, dels at den oprørske biskop Jon Arason i Holar har tilfangetaget superintendenten i Skalholt, den af kongen udpegede Marteinn Einarsson, og afsat lagmanden i det sydøstlige Island. Kongen mener ligeledes, at der har været tale om et samar­ bejde mellem Jon Arason og hamborgerne. Man må her erindre sig, at oplysninger om, hvad der foregik på Island i vinterperioden, først blev kendt i Danmark efter at danske og udenlandske søfolk den følgende sommer havde været på Island. Derfor vidste Christian I II ikke, at biskop J6n Arason og hans sønner på dette tidspunkt ikke længere var i live.