HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

KØBENHAVNS FORLENING MED ISLAND

2 5

nernes argumenter. Det er her helt tydeligt, at Christian I II er blevet klar over, at københavnerne var ude af stand til at tage kampen op, såvel mod de udenlandske handelsinteresser, som mod de katolske oprørere. Skulle forholdene på Island virkelig rettes op, måtte han nu selv tage affære, og det er derfor Otte Stigsen, der får instruks om at lede ekspeditionen til Island den følgende sommer og udstyres med et følgebrev, der fortæller islændingene, at Christian I II har udnævnt ham til foged over hele Island med den opgave at oppebære alle de indtægter, der tilkommer kronen og gøre regnskab over det for kon­ gen. Når han ikke er i landet, skal de adlyde den foged, som han udpeger.63 Efter de for kongen vellykkede forhandlinger i Flensborg, ændrede forårets ekspedition til Island i nogen grad karakter, idet hovedformå­ let nu var at bringe den oprørske Holarbiskop til fald, samt at få islændingene til at hylde Christian I II og hans søn hertug Frederik som hans efterfølger. Rigshovmesteren fik besked på at sørge for ud­ rustningen af to orlogsskibe bemandet med i alt 300 mand, som un­ der ledelse af den senere admiral Christoffer Throndsen skulle sejle til det nordlige Island for at opsøge og nedkæmpe biskoppen. Otte Stigsen skulle med et orlogsskib og et skib, som københavnerne skulle udruste med 100 mand gøre landgang på det sydlige Island og herfra ligeledes opsøge Jon Arason. A f de 400 mand, der i alt var afset til Islandsfærden, ønskede kongen at 21 3 blev landsknægte og 1I 3 mænd udstyret af lensmændene. De skulle »tage gode hamnsck werge og lange roer« med sig, så der var ingen tvivl om, at de også i givet fald skulle bruges i kamp. Skibene skulle have forråd med til den efterfølgende vinter, hvis de ikke havde nået at fuldende deres hverv inden.64 Nogle dage efter kom kongen imidlertid i tvivl, om det nu også var det rigtige at sende en militær ekspedition til Island. Den 14. april beder han Eske Bille og Johan Friis om endnu engang at overveje, om det er tilrådeligt at sende tre orlogsskibe til Island og forsøge, hvad de kan udrette i betragtning af, at man nu er så langt henne på for­ året, eller om det ville være bedre blot at sende et enkelt skib til Syd- island for i stedet at forsøge en overenskomst med Jon Arason og almuen med det gode. Kongen overlader det til rigshovmesteren og kansleren selv at træffe den afgørelse, de mener vil være bedst for