HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

ALLAN TØNNESEN

3 6

Barokbyen stod i overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers tegn. For at få gang i byggeriet opstillede han i et lille skrift overslag over udgifterne ved opførelsen af forskellige hustyper ledsaget af opstalter og grundplaner af disse. Her blev det typiske »ildebrands- hus«, gavlkvisthuset med den påbudte grundmurede facade slået fast. Forbilledet blev fulgt i princippet, omend med adskillige variationer. Så vidt vides kom Krieger dog ikke selv til at lede opførelsen af noget borgerhus, dertil var han for travlt optaget af de store, kongelige byggearbejder, der fandt sted samtidig i i72o ’erne og i7 3o ’erne. Klassicismens København står i gæld til to mænd, Harsdorff og C. F. Hansen. Caspar Frederik Harsdorff var som Krieger travlt be­ skæftiget i det offentliges tjeneste. Han kom kun til at bygge få egent­ lige borgerhuse, og af disse kun eet, hvor hans intentioner kom til fuld udfoldelse: hans eget hus på Kongens Nytorv fra 1779-80. Hars­ dorff har selv formuleret sit program i sin ansøgning til Rentekam­ meret om at få overladt grunden frit mod at bebygge den; det hedder her: »Den fordærvede smag, der endnu hersker iblandt os i henseende til de borgerlige huses såvel udvendige bygningsmåde som indvendige dekoration og uddeling af værelser har jeg siden min hjemkomst fra Italien stedse søgt at undertrykke . . .; men da jeg endnu ikke har haft lejlighed til at bygge noget borgerhus og følgelig ikke har kunnet be­ kræfte mine grunde med eksempler, har de mundtlige beviser, jeg dertil har anvendt, også kun været til liden nytte«.1 Der er i virkelig­ heden tale om et mønsterhus, en model, hvorefter man kunne opføre ikke een, men tre forskellige facader: et hus med en trefags pilaster- prydet midtrisalit, kronet af en trekantfronton og flankeret på hver side af et tilbagetrukket fag; desuden et femfags hus, hvoraf yder­ fagene er fremhævet ved kraftige segmentfrontoner over vinduerne, samt endelig et firefags hus, hvis yderfag er fremhævet på samme måde. Harsdorffs borgerhuse er opført i tiden før branden, og selv om han levede til 1799, blev hans indflydelse på de nyopførte huse kun indirekte. Ligesom Krieger påvirkede nybyggeriet gennem sin mønsterbog, øvede Harsdorff sin indflydelse dels gennem sit eget hus’ eksempel, dels gennem de mange håndværksmestre, der som akade­ mielever havde fået et førstehånds kendskab til arkitekturprofessorens ideer. Efter bombardementet begynder påvirkningen fra tidens anden