HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

38

ALLAN TØNNESEN

store arkitekt, Harsdorffs elev Christian Frederik Hansen at gøre sig gældende. En udvikling i retning af større simplicitet ses tydeligt på husenes facader. Den nye tendens udbredtes dels gennem de store byggearbejder i København som Hansen ledede: Christiansborg, Frue kirke og Råd- og domhuset, dels gennem den facadecensur, som stads­ bygmesteren øvede over for forslag til nybygninger, samt endelig gen­ nem undervisningen på Kunstakademiet. Ved Struensees fremsynethed var det i 1772 blevet bestemt, at for fremtiden skulle hvem som helst have adgang til vederlagsfrit at modtage undervisning ved akademiet, forsåvidt der var plads. Der var herved netop tænkt på den mulighed, man her havde for at højne kvaliteten af håndværkernes, og da især bygningshåndværkernes ar­ bejde, således at man kom »den fordærvede smag« tillivs.2 Bestem­ melsen synes formuleret med næsten profetisk klarsyn: netop en god snes år efter dens indførelse, efter at de første kuld praktisk og nu også teoretisk veludrustede bygningshåndværkere var blevet ud­ dannet, indtraf branden, den første af de begivenheder, der i den næste menneskealder skulle lægge beslag på alt, hvad byen formåede at præstere på dette felt; og sjældent har man i en katastrofesituation haft så velkvalificerede kræfter til at genoprette, hvad der var blevet ødelagt. Gennemgår man byens huse fra denne periode, møder man ustandselig navnene Hallander, Quist, Rawert, Backhausen, Bur­ meister, Eegeroed, Kirkerup, Lange og Thrane, folk, der greb chancen til at gøre byen smukkere og sig selv rigere ved for egen eller andres regning at opføre de stilfærdige og dog fornemme borgerhuse, der endnu trods alle nedrivninger og ødelæggende ombygninger tegner billedet af det indre København i dag. Et hidtil ret upåagtet navn blandt tidens bygmestre er Thomas Andreas Blom. Når han kun er lidet kendt, skyldes det antagelig, at en stor del af hans huse ikke er opført under hans eget navn, men af et familiefirma, der over for offentligheden tegnede sig som »Bioms Enke & Sønner«. Sådanne kompagniskaber var ikke noget særsyn inden for bygge­ fagene, omend noget forholdsvis nyt; således optrådte på samme tid murmestrene Philip Lange og Lauritz Thrane som kompagnoner. I de ca. 10 år firmaet »Bioms Enke & Sønner« eksisterede, opførte det 9 ejendomme i København; 6 af dem er fredet i klasse B. Det kan