HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

4 8 ALLAN TØNNESEN afdødes efterladenskaber: nogle møbler, klæder og noget sengetøj til en værdi af ialt 67 rdl. »Mere sagde Comparentinden at Boet ikke tilhører, og dette som hendes Mand mente sig udlagt for Begravelses­ bekostningerne m.v. lovede hun at tilsvare«.30 Det forekommer ganske utroligt, at »Bioms Enke« kun skulle efterlade sig værdier for 67 rdl. Som nævnt udstedte Thomas Blom et pantebrev på 6000 rdl. til hende i 1809, hvilket beløb med renter hun selv kvitterede for udbetalingen af i 18 12 . Skulle der dog ikke trods statsbankerotten være noget tilbage syv år senere? Og hvad med hendes andel af den gevinst, de ti års byggevirksomhed indbragte familien? Meget tyder på, at det var den gamle høkerkone, der var familiens økonomiske administrator, og det lyder meget lidt sandsynligt, at hun ikke skulle have bragt noget ud af virksomheden selv. Forholdet er vel det, at hun og Tho­ mas Blom har arrangeret det hele således, at den yngste broder ikke kom til at arve noget. Allerede ved Christian Bioms død i 1 8 1 1 får man indtryk af, at forholdet mellem den yngste broder på den ene side og den ældre og moderen på den anden var dårligt, og nu i 18 19 bekræftes det til overmål: Ole Blom erfarede først moderens død gennem dødsannon­ cen i Adresseavisen. En sidste eftertrykkelig markering af den gensidige modvilje får man mange år senere ved åbningen af Bolette Helene Blom, Ole Bioms enkes testamente efter hendes død 1844. Testamentet, der var udfærdiget 1833, et år efter mandens død, bestemte nemlig, at såfremt hendes universalarving, en datterdatter af Peder Blom skulle være afgået ved døden ved testamentets åbning, skulle alt, hvad der var bestemt for hende og hendes moder, »ene og alene tilhøre mine Slægt­ ninge efter Loven, saa at følgelig min afdøde Mands Familie og Paarørende skal være aldeles udelukket fra at arve nogensomhelst Del af hele Efterladenskabet«.31 Thomas Blom og hans børn skulle således helt afgjort ikke arve. Det ser nærmest ud, som om det er Peder Blom, der har holdt sammen på firmaet. Det er ham og moderen, der skiftes til at an­ mode brandforsikringen om syn på de nybyggede huse, og de første revner i fællesskabet viser sig kort efter hans død. De efterlevende parthavere synes i tiden derefter at have delt sig i to lejre: Ole Blom og den, som det synes, ret ubetydelige Christian Blom,32 der boede