HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

THOMAS BLOM, EN KØBENHAVNSK BYGMESTER

5 1

ene Broder til Hjelp opmimret 4re nye Gaarde og 5 do Huuse her i Staden, hvor om Attester fra Kapitain Qvist og Tømmermester Wahl findes paategnet Ansøgningen«. Magistraten var ikke helt klar over, hvad det egentlig var, Thomas Blom ansøgte om, og forespurgte om han ønskede at blive laugsmester eller frimester. Han måtte da frem med, at han ønskede at blive mur­ mester uden at gøre mesterstykke. Herpå indhentede man som nævnt Murerlaugets mening. Den gik ud på, at da de fremlagte attester ikke gav nogen oplysning om, hvorvidt han havde fået hjælp fra anden side ved udarbejdelsen af de tegninger, hvorefter bygningerne var blevet opført, mente man ikke, at begæringen burde imødekommes, da »de Byggendes heele Velfærd ofte sættes paa Spil ved at betroe deres Bygninger i en ukyndig Mesters Hænder . . . og da Mesterstykket des­ uden hverken er bekosteligt, siden Materialierne kan benyttes til andet Arbejde, eller kan medtage megen Tid for den øvede og duelige Mand«.24 Som nævnt måtte Thomas Blom affinde sig med et afslag og søge optagelse i murerlauget på de normale vilkår. Thomas Blom udtaler altså, at opførelsen af firmaets bygninger alene er sket under hans opsigt med Ole Blom til hjælp. Det siges ikke med rene ord, at han selv har udført tegningerne, men det er tydeligt underforstået, og murerlauget er da også på det rene med, at det er det Blom ønsker at udtrykke i sin ansøgning. Accepterer man denne udlægning af ansøgningens indhold, hvor megen grund har vi da til at godtage dette udsagn som sandheden? Thomas Blom fremhæver sig selv på sine brødres bekostning i en situa­ tion, hvor det er fordelagtigt for ham at kunne fremtræde som den, der i årevis i praksis har udøvet murerhåndværket som mester og følgelig besidder betydelig erfaring. Disse omstændigheder styrker i sig selv ikke hans påstand, og det er derfor nødvendigt at søge andre momenter, der støtter den. Sådanne findes imidlertid. Det er natur­ ligt at se på, hvad de brødre, der overlevede firmaets opløsning, præ­ sterede enkeltvis i den følgende tid. Christian Blom levede kun til 18 1 1 og vides ikke at have befattet sig med murerhåndværket i denne pe­ riode. Ole Blom opførte 18 13 -16 i to tempi huset Gråbrødretorv 12, men kan i øvrigt ikke sættes i forbindelse med andre selvstændige byggeopgaver. Thomas Blom, derimod, fortsatte firmaets virksomhed som bygmester og bygherre i een person, idet han bebyggede først de