HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

5 8 ALLAN TØNNESEN højde som den på nr. 56 samt et muret bånd, der samtidig fungerer som sålbænke for 2. etages vinduer flugtende med kordongesimsen på det tilstødende hjørnehus, Kronprinsessegade 40. De to yderfag er i 2. etage fremhævet ved fordakninger over og indramninger om­ kring vinduerne samt i 3. etage ved sålbænke. Der har oprindelig været nedgang til kælderen fra gaden; den blev tilmuret 19 18 og adgangen henlagt til porten.37 Trappen er af samme fornemme type som i nr. 56. Sidehuset er samtidigt med forhuset og består af seks fag og fire etager med kælder. Forhus og sidehus rummer i hver etage en lejlig­ hed på fem værelser og køkken. Gennemgår man facaderne ud fra et arkitektonisk synspunkt, kon­ stateres det, at der i alle tilfælde er gjort forsøg på at skabe arkitektur af husene. De to første, Sankt Pedersstræde 22 og 20, var for smalle til at det kunne blive andet end dekoration: den obligate kordongesims samt på nr. 22 kannelerede felter under 3. etages vinduer. På de to næste huse, Teglgårdsstræde 3 og Dronningens Tværgade 57, der begge består af fire almindelige midterfag og to dobbelte yderfag, er yderfagene fremhævet dels ved deres større bredde, dels ved kvaderfugning og, for Dronningens Tværgade 57, ved regulært fremspring. På Dronningens Tværgade 59 derimod er de tre midtfag diskret fremhævet ved et (oprindeligt?) fordybet felt under 4. etages vinduer. Dronningens Tværgade 6 1, der ligeledes består af fem fag, har ingen vertikal opdeling; her er det etageadskillelserne, der understreges, idet de to underste etager er forsynet med kvaderfugning. Hjømehuset, Kronprinsessegade 38 er at betragte som een lang facade på 1 1 fag med det skrå hjørnefag som midtparti, fremhævet ved at være uden anden udsmykning end kordongesimsen og porta­ lens overdækning, mens de flankerende fem fag til hver side tillige er kvaderfugede. De to huse på den modsatte side af Dronningens Tværgade, nr. 56 og 58 er ved første øjekast ens, de er begge på fem fag og har samme etagehøjde, men mens den eneste udsmykning på nr. 56 er kordon­ gesimsen, har nr. 58 to bånd mellem 1. og 2. etage og desuden en svag fremhævelse af yderfagene, der har fordakning.

Made with