HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

6 0 ALLAN TØNNESEN Bortset fra den ovenfor nævnte urtekræmmer Herrested indskræn­ ker långiveme sig til to: Det kgl. Missionskollegium og Vajsenhuset. Missionskollegiet yder fire lån på ialt 5700 rdl., mens Vajsenhuset yder ikke mindre end 14 lån på ialt 36.000 rdl. Hertil kommer de lån, som Erstatningsfondskommissionen beholdt i Kronprinsessegadegrun- dene. Da skøde- og panteprotokollerne ikke på dette tidspunkt indeholder oplysninger om købesummerne, men kun om hvilke lån, der blev op­ taget i ejendommene, er det ikke muligt at danne sig noget indtryk af det overskud, de Blomske byggeforetagender måtte have givet. Ser man på skifterne efter Christian og Birthe Blom, ser det unægtelig ikke alt for strålende ud. Christian Blom havde som nævnt udestående fordringer på ialt 4200 rdl., men disse penge stammede fra salget af det hus, han gennem sin hustru havde arvet efter Peder Blom, og som denne havde købt allerede 1798, altså før firmaet havde opført sit første hus. Birthe Blom efterlod sig overhovedet ingen midler. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget man tør regne med de opgivelser, de efterladte har meddelt skiftekommissionen. Det er allerede konstateret, at Hans Ole Blom søgte at holde de 4200 rdl. ude af skiftet efter Christian Blom. Der er intet, der tyder på, at det var mangelfuld forrentning, der medførte firmaets ophør. Tværtimod vidner husene om en stedse større magt over midlerne, såvel de arkitektoniske som de økonomiske. Yderligere demonstrerer Thomas Blom gennem sin senere virksomhed som murmester, at systemet var sundt nok. Derimod kan det meget vel være uenighed om økonomien, der fik brødrene til at gå hver til sit. Thomas Andreas Bioms senere virksomhed Under skildringen af firmaets opløsning har vi fulgt Thomas Blom frem til det tidspunkt, hvor han blev mester, indgik ægteskab og flyt­ tede ind i huset i Kronprinsessegade 40, som han da netop i 18 1 1 havde fået færdigt. Han og hans kone, Ingeborg Cathrine Carstensen fik i de følgende år en ret stor børneflok: Johanne Emilie (18 12 -96 ), Peter Ludvig (18 14 -50 ), Julius Andreas (18 15 -19 0 0 ), Sigvard Au­ gust (18 16 -190 0 ), Ida Wilhelmine (18 18 -96 ), Carl Waldemar (1819-ca. 1838) og Julie Georgine (1820-85). 8 .

Made with