HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

7 2 ALLAN TØNNESEN Selvom Thomas Blom ikke selv opførte noget hus efter 1838, var han dog inden sin død impliceret i endnu en nybygning. I 1837 havde Bioms ældste søn, Peter Ludvig, som vi tidligere har mødt som fade­ rens lærling, aflagt mesterprøve.20 Han blev dog først optaget i mu- rerlauget i 1839.72 Kun eet hus fik han opført på faderens gamle maner, dvs. med sig selv som bygherre. Gamle Blom optræder ved købet af grunden Nørregade 24 som selvskyldnerkautionist,73 og selve bygningen adskiller sig i sin arkitektur ikke mærkbart fra Thomas Bioms senere huse. P. L. Blom opførte det 184 1-4274 og solgte det året efter fuldendelsen.70 Han var netop blevet gift i 184 1, men allerede 1844 udmeldte han sig af murerlauget. Han boede endnu i byen i 1847,70 men må kort herefter være udvandret, idet han døde på Set. Croix i 1850. Huset i Nørregade blev hans eneste. Den anden søn, Julius Andreas Blom kom derimod til at gøre sig i høj grad bemærket, dels som tømmermester, men især for sin virk­ somhed inden for Brandkorpset, hvor han 1868-70 var konstitueret brandmajor, hvorpå han efter brandvæsenets nyordning blev medlem af Københavns Brandforsikringssocietet. Desuden sad han i bestyrel­ sen af en lang række andre selskaber og stiftelser.77 Som bygherre om­ byggede han i 1845 Nyhavn 47 og deltog i anlægget af Schønbergs- gadekvarteret o. 1855. Desuden stod han for tømmerkonstruktionen til Marmorkirkens kuppel. Julius Blom, der endte som etatsråd, boede de sidste 40 år af sit liv, fra 1861 til 1900 i sin gård, Kronprinsesse­ gade 30, ikke mange huse fra det kompleks, der mange år tidligere var opført af »Bioms Enke & Sønner«.78 Betragter man Thomas Bioms bygninger under eet, er der et træk, der slår én gang på gang: evnen til at afpasse huset og de arkitekto­ niske virkemidler efter omgivelserne og ændringerne i tidens stil; de små, beskedne, skrabede huse i det jævne Sankt Pedersstræde-kvarter, de mere herskabelige i det nyanlagte Kronprinsessegade-strøg, den prunkløse og til det yderste funktionelle Håndværkerstiftelse, de tre små huse i Fiolstræde, der holder samme proportioner som de andre i denne gade, og hvor Blom desuden har forsøgt sig i en mere moderne stil ved anvendelsen af dekorative ornamentfriser af gips. Efter dette knæfald for tidens stil viser han i Skindergadehuset, at han også be­ hersker den foregående periodes monumentale stil, som C. F. Hansen havde præget de omgivende bygninger med. Blom, hvis læreår lå før