HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

8 0 SIGURD JENSEN se Holbergs »Geert Westphaler« og Galeottis romantiske ballet »Lagertha«,6 men lillejuleaften samme år blev der købt to teater­ billetter. Det endte altså med bryllup, og regnskabet viser i detailler, hvad det kostede. Bruden, der fra sin forrige forlovelsestid og takket været forskellige gejstlige pårørende må have været forfaren i kirkelige materier, ønskede helt naturligt at blive viet af øjeblikkets modepræst, sognepræsten ved Garnisons kirke, professor Christian Frederik Brorson, og brudgommens tilknytning til militæret gjorde dette mu­ ligt, ja naturligt. Brorson var - som det hed i datidens københavner­ slang - »rædsomt« yndet af damerne på grund af sit smukke ydre og blomstrende foredrag. Man kaldte ham »den ridderlige præst« og »Vor Herres kammerjunker«.7 Hans honorar var 10 rigsbankdaler. Kirkens øvrige betjening skulle have tilsammen 13 daler. Kareten kostede 1 daler. I bryllupsmenuen indgik retter af kalvekød og skinke, og der blev drukket vin for 35 daler. Desværre kan man ikke se, hvor mange gæster der var til stede. Forud for brylluppet havde brudgom­ men fået udført skrædderarbejde for ca. 35 rbd. Men nu madam Møeballe. Hun var jo i en lidt vanskelig situation. At blive boende hos de to turtelduer kunne vel på mange måder blive belastende. De foreliggende familieoptegnelser vil vide, at hun drog tilbage til det hjemlige Jylland, og at familien Lund derefter regel­ mæssigt hvert år sendte hende renterne af den kapital, fruen i sin tid havde arvet efter hendes søn. Regnskabet viser, at hun fik 32 rd. sølv årligt. Hvorhen pengene sendtes ses ikke, men den første årsrate blev udbetalt til kammerråd Walsøe, der boede i Nørregade. Så det er muligt, at familietraditionen er forkert, og at hun er blevet i Køben­ havn. Pengene udbetaltes sidste gang i 1826, som sædvanlig i juni måned. De nygifte blev boende på 1. sal i matrikulnummer 29 i Frede- riksberggade, der var en både rummelig og statelig lejlighed. Der var hele 5 værelser foruden entre med fast skab, køkken med komfur, spisekammer, pigekammer og klosetrum. Hjømeværelset, der dels vendte mod Frederiksberggade og dels mod Kattesundet må have været lejlighedens bedste værelse. Det bestod af 3 fag, endnu et væ­ relse havde 3 fag, to havde hver 2 fag, det sidste 1 fag. En vurdering fra 1862,8 få år efter at Lunds var flyttet, viser en veludstyret og vel-